Når der bliver talt om skærme og AI i skolen, handler debatten ofte om påbud og lynhandlinger mod snyd og lidt mindre om, hvad skolen bør gøre i fremtiden.
I Lærerundersøgelsen havde jeg tre spørgsmål med, der handler direkte om AI og brugen af kunstig intelligens i skolen.
Kort fortalt skal vi måske ikke kun fokusere på forbud og eleverne, men også se på lærerne og deres brug. Det er ikke, fordi lærerne bruger det forkert.
Svarene tegner nemlig et billede af en skole, hvor teknologien allerede er udbredt, men hvor de fælles rammer og kompetencer ikke nødvendigvis har udviklet sig i samme tempo.
To ud af tre lærere bruger AI i deres forberedelse
Det mest markante bevis på, at kunstig intelligens har fundet vej til skolen, finder vi måske på spørgsmålet om lærernes egen brug af AI som en del af forberedelsen.
Her svarer 67,3 %, at de bruger AI som en del af deres forberedelse. 30,9 % svarer nej, mens kun 1,8 % svarer »ved ikke«.
AI er altså ikke længere et redskab, som kun anvendes af en lille gruppe særligt teknologiinteresserede lærere. Som du kan se, bruger omkring to ud af tre lærere allerede AI i forbindelse med deres arbejde.
På samme spørgsmål i december 2024 fordelte svarene sig anderledes. Her svarede 41,2 % ja til, at de benyttede kunstig intelligens i deres forberedelse.
Her vil jeg lige pointere, at undersøgelsen og lærernes svar ikke fortæller os noget om, hvad lærerne bruger kunstig intelligens til.
Det kan eksempelvis være inspiration til undervisningsforløb, formulering af opgaver, differentiering, idéudvikling eller tilpasning af tekster. Tallene viser kun, hvor udbredt brugen af AI i skolen er.
Hvem bruger mest kunstig intelligens?
I andre spørgsmål har lærerne svaret på, hvor længe de har undervist, og hvilke klassetrin og fag de primært underviser i. De svar kan vi holde op mod lærernes svar om fx brugen af kunstig intelligens og blive klogere på, hvem der anvender det mest.
Starter vi med at se på lærernes anciennitet, er der en tydelig forskel.
Blandt lærere med 0,5–4 års erfaring svarer hele 80,4 %, at de bruger kunstig intelligens i deres forberedelse. Det er et tal, der falder med ancienniteten og er lavest blandt lærerne med 20 års erfaring eller mere. Her svarer 61 %, at de bruger AI.
Skeler vi til, hvilket klassetrin lærerne arbejder på, så er der også en ret markant forskel. Blandt indskolingslærerne er det 60,7 %, der anvender kunstig intelligens.
Med 68,4 % er der nogle flere mellemtrinslærere, der anvender AI, og blandt udskolingslærerne finder vi dem, der anvender det mest. Her har 72,1 % svaret ja.
Ser vi på de forskellige fag, er der ingen nævneværdige forskelle. 67,9 % af dansklærerne og 67,3 % af matematiklærerne anvender fx kunstig intelligens i forberedelsen.
Et par pudsige detaljer, når vi nu taler om AI og læremidler
I artiklen her har jeg sammenlignet med et par andre spørgsmål fra Lærerundersøgelsen. Min nysgerrighed fik mig til at samkøre lærernes svar på, om de brugte kunstig intelligens i forberedelsen, og på, hvilke læremidler de primært anvender.
18,5 % af lærerne svarede fx, at de primært brugte kopiark, de finder på nettet. I den gruppe svarede 72,7 % af lærerne, at de anvender kunstig intelligens.
Sammenligner vi den gruppe med de 29,9 % af lærerne, der primært anvender taskebøger, så bruger 59,6 % af dem AI i forberedelsen.
Må eleverne anvende kunstig intelligens i undervisningen?
Spørger vi lærerne, og det gjorde jeg, så svarede 54 % af dem, at deres elever godt må bruge kunstig intelligens i undervisningen. En stigning fra 2024, hvor 36,1 % af lærerne svarede ja.
Interessant er det her, at 19,4 % af lærerne svarer, at de ikke ved, om eleverne må anvende AI. I 2024 var det tal 26,6 %.
Ser vi på klassetrin, så er der store forskelle på lærernes svar. Blandt indskolingslærerne svarede 30,4 % fx ja mod 50,8 % på mellemtrinnet og 73 % i udskolingen.
Indskolingslærerne er også de mest usikre – her svarede 35,4 % »ved ikke« mod 7,5 % af udskolingslærerne.
Er lærerne klædt godt nok på?
Det er et interessant spørgsmål, som du måske allerede lidt har luret svaret på. I 2024, hvor jeg stillede samme spørgsmål, mente 21,3 % af lærerne, at de var klædt godt nok på.
Det tal er steget til 36,6 %, der i 2025 svarede ja til, at de var blevet undervist i fordele og ulemper ved brugen af kunstig intelligens. 6 % af lærerne ved det ikke helt, hvilket efterlader 57,3 % af lærerne, der ikke er blevet undervist godt nok.
Du husker måske fra tidligere, at 67,3 % af lærerne anvender kunstig intelligens i deres forberedelse.
Værd at huske + noget jeg glemte om AI i skolen
Mine spørgsmål om kunstig intelligens i skolen er jo forholdsvis simple i forhold til, hvad man ville kunne spørge både lærere og elever om.
Og i min iver for at blive klogere glemte jeg selv noget vigtigt, som en klog mand senere mindede mig om: Der er kunstig intelligens, og så er der generativ kunstig intelligens.
Måske husker du dengang, man som dansklærer selv skulle rette elevernes læseprøver. Jeg er i tvivl om, hvorvidt de stadig kan opdrives analogt. Her og i fx færdighedstræning bruges kunstig intelligens i stor stil.
Kunstig intelligens har også hjulpet mig med denne artikel. Ikke med at skrive den (bare rolig), men ved i Word at markere mine fejl såsom manglende kommaer.
Og så er der den kunstige intelligens, der kan skabe billeder, tekster og meget mere til både elever og lærere.
Skelnen mellem de former for kunstig intelligens er vigtig.
Kan vi konkludere noget?
Jeg vil ikke konkludere så meget, men bare minde om min pointe fra starten: Kunstig intelligens er blevet en del af skolen. På godt og ondt.
Debatten bør derfor måske ikke handle så meget om for og imod, men mere om, hvordan, hvornår og hvorfor det giver faglig mening at anvende kunstig intelligens.
Jeg kan jo starte med at spørge dig:
Har I på jeres skole en fælles forståelse af, hvordan AI må, kan og bør bruges – eller er det fortsat op til den enkelte lærer?
Vil du læse hele Lærerundersøgelsen?
Vil du læse hele rapporten med lærernes mange svar, så skal du skrive dit navn og din mail i felterne herunder, så sender jeg den fluks afsted til dig: