Når eleverne sidder stille for længe, falder koncentrationen.

Det ved enhver lærer. Men måske glemmer vi det af og til?
Så kan vi blive mindet om det af de 27% af eleverne, i Tænketanken Mandag Morgens (*1) undersøgelse, specifikt efterspørger mere bevægelse i skoledagen.

Den stillesiddende udfordring

I den moderne skole tilbringer eleverne størstedelen af deres dag ved deres bord. Undersøgelsen fra Tænketanken Mandag Morgen afslører, at denne stillesiddende hverdag påvirker både koncentration og motivation negativt.

Særligt på mellemtrinnet og i udskolingen oplever eleverne, at undervisningen bliver mere og mere stillesiddende, hvilket direkte påvirker deres engagement og læringsudbytte.

Bevægelsens effekt på læring

Når vi integrerer bevægelse i undervisningen, sker der noget bemærkelsesværdigt. Eleverne bliver ikke bare mere vågne – deres hjerner bliver også mere modtagelige for læring.

En elev fra 6. klasse beskriver det således i undersøgelsen:

“Når vi har matematik og skal løbe frem og tilbage med klodser, tænker jeg mere på sammenholdet og på, hvor godt vi gør det, frem for at det er matematik, vi har gang i. Det sætter sig fast i hovedet, og jeg husker det bedre.”

Fra stillesiddende til aktiv læring

At integrere bevægelse i undervisningen behøver ikke være komplekst. Det handler om at bryde den traditionelle undervisningsform op med aktive elementer. Her er nogle konkrete måder, hvorpå lærere har success med at implementere mere bevægelse:

På biblioteket kan bogstaver og ord blive til en stafet. I matematikundervisningen kan geometriske former udforskes med kroppen. Selv grammatikundervisning kan forvandles til aktive lege, hvor eleverne fysisk bevæger sig mellem forskellige ordklasser.

Brain breaks som vej til mere bevægelse i undervisningen

Mange lærere har opdaget værdien af korte bevægelsespauser – såkaldte brain breaks. Disse pauser på få minutter kan genoplive en træt klasse og genoprette koncentrationen. Det handler ikke om at afbryde undervisningen, men om at styrke den gennem strategisk brug af bevægelse.

Fx ved at inddrage tilfældigheder og terninger, når der skal deles grupper, vælges opgaver eller andet, hvor eleverne kommer en smule op og stå og får bevæget sig en smule.

Den sociale dimension

Bevægelse i undervisningen styrker ikke kun den faglige læring. Det har også en væsentlig social dimension. Når elever samarbejder om fysiske opgaver, opstår der nye dynamikker i klassen. Elever, der måske ellers holder sig tilbage, får nye muligheder for at bidrage og shine.

Praktiske råd til implementering

Start med at identificere naturlige pauser i din undervisning, hvor bevægelse kan integreres. Det kan være overgange mellem aktiviteter eller når du fornemmer, at koncentrationen daler. Vær opmærksom på, at nogle elever i starten kan føle sig usikre ved mere bevægelse. Skab derfor trygge rammer og start i det små.

Dokumenterede resultater

Ny forskning viser, at aktiv læring ikke bare øger elevernes trivsel – det forbedrer også deres indlæring markant. Ifølge forskningen er der en tydelig effekten af bevægelse i undervisningen.

Elever, der deltager i aktiv læring:

• Husker stoffet bedre
• Oplever øget motivation
• Har lettere ved at koncentrere sig
• Udvikler bedre sociale relationer

Alt sammen ting, som vi vel alle ønsker for vores elever?

Fremtidens aktive klasseværelse

Selvom bevægelseskravet i folkeskolen er blevet lempet, viser forskningen tydeligt værdien af at integrere bevægelse i undervisningen. Det handler ikke om at opfylde et krav, men om at skabe de bedste betingelser for læring og trivsel.

Kom i gang med aktiv læring

Tænke du nu, at du vil tilføje mere bevægelse i din undervisning? Husk at starte med små skridt og observere effekten på dine elevers engagement og læring. Målet ikke er at revolutionere din undervisning på én dag, men gradvist at indbygge mere aktiv læring i din daglige praksis.

Kilder:

• (*1): Rapporten “Motiverende undervisning – ifølge eleverne” er udgivet af Tænketanken Mandag Morgen, 2024.
• (*2): Podcasten “Motiverende undervisning – ifølge eleverne“, der ligger til grund for dele af blogindlægget her, er en samtale mellem Nanna Holstein (fra Mandag Morgen) og Anders Peter Nielsen.

Kan jeg friste med et nyhedsbrev?

Du ved nok – et af de nyhedsbreve, hvor du cirka en gang om ugen får inspiration og gode ideer til din praksis. Nogle uger mest for lærere, mens det andre uger er mere for skoleledere.

Du kan jo altid afmelde det igen.