Hvis man vil forstå, hvad der udfordrer lærerne mest i hverdagen, er det oplagt at starte med at spørge dem. Det er netop det, jeg har gjort i Lærerundersøgelsens spørgsmål nr. 6.
Et simpelt, men vigtigt spørgsmål
“Hvad er de to største udfordringer ved lærergerningen?” – sådan lød spørgsmål 6 i Lærerundersøgelsen 2025. Præcis som det har lydt de foregående år (dog er nummeret ændret, og forskellige muligheder er kommet til undervejs).

Hvilke valgmuligheder fik lærerne?
At give lærerne et felt, hvor de selv ville kunne skrive deres udfordringer. Puha, jeg kan ikke lige overskue, hvordan jeg skulle få systematiseret og set på alle de (gode) data, det ville give.
Derfor måtte lærerne “nøjes” med følgende valgmuligheder. De fleste er udvalgt af mig, men nogle tilføjet på opfordring fra lærere o.a.:
- Manglende tid til forberedelse
- Ikke nok muligheder for at vælge materialer til undervisningen
- Omfanget af skole-hjemsamarbejdet
- Konflikter med og mellem elever
- Manglende samarbejde med kolleger
- Manglende samarbejde med ledelsen
- Inklusionsopgaven
- Mobiltelefoner og andre digitale forstyrrelser
- Elevernes brug af AI til fx afleveringer
Inklusion er det, der udfordrer lærerne mest
Lidt mere end to ud af tre af deltagerne i Lærerundersøgelsen 2025 peger på inklusionsopgaven som en af de to største udfordringer. Og med 63,8 % er der faktisk tale om en lille stigning fra 2024, hvor muligheden blev valgt af 62,3 %.
Debatten om inklusion fylder jo også meget i medierne, så er det måske ikke så overraskende, at det også fylder for lærerne.
Overrasket blev jeg til gengæld, da jeg så på, hvor forskelligt det ser ud fra trin til trin. Fx har 75,6 % af indskolingslærerne valgt svarmuligheden mod “kun” 55,8 % af udskolingslærerne. Mellemtrinnet placerer sig nogenlunde i midten med 66,3 %.
Andenpladsen er måske tidløs, når det gælder lærerfaget
Manglende tid er i hvert fald noget, en stor del af lærerne oplever som en udfordring. Således har 55 % af dem valgt “manglende tid til forberedelse” som en af deres to største udfordringer.
Og hvor det før var i indskolingen, det fyldte mest, er det nu mellemtrinslærerne (med 58,6 %), for hvem det fylder mest. Stærkt efterfulgt af udskolingslærerne med 57,1 %. Ser vi på indskolingslærerne, har “kun” 49,1 % valgt den svarmulighed.
Ser vi på lærernes anciennitet, er den manglende tid til forberedelse måske noget, der fylder lidt mere for de mere erfarne lærere end for de nyuddannede. Det lader dog til at fylde en del hos alle lærere.
Konflikter med og mellem elever udfordrer lærerne
Med 30,3 % af svarene finder vi konflikter med og mellem eleverne på tredjepladsen. En trist placering, men måske ikke overraskende med tanke på fx den seneste tids debat om lovgivningen omkring lærernes muligheder for fysisk indgriben.
Mellemtrinslærerne har igen den lidt uheldige førertrøje, da svarmuligheden er valgt af 38,8 % af dem, mod henholdsvis 33 % i indskolingen og 23,5 % af lærerne i udskolingen.
Spoler vi en smule i de mange spørgsmål og ser på de fire spørgsmål om fysisk indgriben, så tegner der sig et mønster. De 30,3 % af lærerne, der valgte muligheden her, føler sig nemlig også dårligere fagligt rustet.
De er også mindre enige i, at de har fået “tilstrækkelig konfliktnedtrappende uddannelse”. På spørgsmålet om, hvorvidt skolens rammer giver dem mulighed for at handle hurtigt og forsvarligt, er de også mere negative end gennemsnittet.
Skole-hjem-samarbejdet (en positiv udvikling)
På fjerdepladsen finder vi skole-hjemsamarbejdet og en positiv udvikling ift. det. For i 2024 blev den mulighed valgt af 27,6 % af lærerne mod 24,3 % i 2025.
En væsentlig detalje her er, at samarbejdet mellem skole og hjem er en større udfordring for de mest nyuddannede lærere.
De sidste på listen (skoleleder, læs med)
Fra femtepladsen og ned ligger de sidste svarmuligheder forholdsvis ens. For god ordens skyld får du dem her med %-tal angivet ud for hver mulighed:
- Manglende samarbejde med ledelsen (10,4 %)
- Ikke nok muligheder for at vælge materialer til undervisning (10,1 %)
- Manglende samarbejde med kolleger (8,8 %)
- Mobiltelefoner og andre digitale forstyrrelser (8,1 %)
- Elevernes brug af AI til fx afleveringer (7,0 %)
Når jeg i underoverskriften skrev, at skolelederne skulle læse med her, er det fordi vi er nået til noget af det, der kan gøres noget ved på den enkelte skole, når det gælder de ting, der udfordrer lærerne.
Fx spiller skolens ledelse vel en stor rolle, når det gælder samarbejde med ledelsen? Og fra min tid som konsulent med fokus på det ved jeg også, at ledelsen spiller en vigtig rolle, når det handler om at få lærerne til at samarbejde.
Fylder mest i udskolingen
Svarmulighederne med mobiltelefoner og AI fylder ikke meget i det samlede, men zoomer vi ind, fylder de en del i udskolingen. Fx oplever 15,1 % af udskolingslærerne mobiler og digitale forstyrrelser som et problem. Mod 1,5 % i indskolingen.
På samme måde er det også udskolingslærerne, der har størst udfordringer med AI (14,4 %), hvorimod indskolingslærerne slet ikke lader til at ænse det (0,3 %).
Udviklingen over tid
Undervejs i teksten her har jeg allerede nævnt lidt om udviklingen fra 2024 til 2025. Men måske vil du gerne se udviklingen i, hvad der udfordrer lærerne mest helt tilbage fra 2022?
Er det tilfældet, er grafen her lige noget for dig. Her er tallene fra de fire år nemlig sat ind, så du kan blive klogere på, hvordan tingene har ændret sig med tiden.

Vil du vide (endnu) mere om lærerjobbet?
Så har du to oplagte muligheder:
Du kan gå tilbage til overblikket og læse flere af mine små analyser.
Eller du kan få tilsendt den samlede rapport, hvor alle spørgsmål og svar er med:
Begge dele er selvfølgelig også en mulighed.