Vi siger tit, at lærerne skal efter- og videreuddannes mere. Men måske er det ikke det rigtige mål?

Måske er det rigtige mål, at efter- og videreuddannelse af lærere skal passe til, hvor læreren er i arbejdslivet, hvilke elever de står med og hvilke fag de underviser i?

Kompetenceudvikling er noget, jeg har været nysgerrig på i mange år. Ikke kun fordi jeg selv fra tid til anden er involveret i det, men fordi jeg ved, hvor vigtigt det er, hvis vi vil sikre os en skole, hvor underviserne har de bedste forudsætninger for at klare deres arbejde.

3 spørgsmål målrettet lærernes efter- og videreuddannelse

Derfor var der igen i Lærerundersøgelsen 2025 tre spørgsmål med om netop det.

Spørgsmålene var enkle:

• Hvornår har du sidst været på et kursus, der sammenlagt varede mere end én dag?

• Når du er på kurser m.m. med arbejdet, så er det …

• Hvilke to områder vil du helst uddannes mere i?

Og igen har jeg krydsrefereret med lærernes anciennitet og det klassetrin, de primært arbejder på. Men i 2025 spurgte jeg også ind til fag. Så det kommer du også til at læse om i artiklen.

Hvorfor fokusere på kurser på 2 dage eller mere?

Inden vi ser nærmere på tallene, vil jeg bare lige forklare ordlyden af det første spørgsmål. For måske har lærerne været på en masse endagskurser. Og det kan jo være fint.

Men jeg tror, at kurser gerne skal være lidt længere. Fx med opfølgning og evaluering, før det rigtigt batter noget, når vi taler kompetenceudvikling af fx feedbackkulturen på skolen.

Lærernes svarmuligheder på første spørgsmål

På det første spørgsmål kunne lærerne svare følgende:

• I dette skoleår
• Forrige skoleår
• For to år siden
• For mere end to år siden
• Aldrig

Længere nede vil du kunne se en graf, der viser udviklingen i svarmønstrene fra 2022 til og med 2025.

Hvad vil de gerne efter- og videreuddannes i?

Ser vi på tallene, så kunne noget tyde på, at længerevarende kompetenceudvikling ikke nødvendigvis er en fast del af arbejdslivet for lærerne.

54,4 % af lærerne valgte nemlig svarmulighederne “forrige skoleår”, “for mere end to år siden” eller “aldrig”.

Et positivt aspekt ved lærernes svar er, at 31 % svarede “i dette skoleår”, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var 25 %. På samme vis er “forrige skoleår” også steget en smule. Se også grafen længere nede.

Udviklingen over år

Som lovet tidligere får du her en graf, der viser udviklingen i forhold til lærernes svar fra 2022 til 2025:

Betyder lærernes anciennitet noget?

Det korte svar er ja.

Fx er der færre af lærerne med 0,5-4 års erfaring, der har været afsted mere end to dage, end i de andre grupper.

I den anden ende af skalaen svarede 43,3 % af lærerne med 20 års erfaring eller mere, at deres kursus lå mere end to år tilbage. 6,6 % af de meget erfarne lærere svarede “aldrig”.

Spiller det ind, hvilket klassetrin lærerne underviser på?

Her er svaret ikke helt så simpelt. Der er nemlig forskelle, om end de ikke er væsentlige. Fx svarer 18,2 % af indskolingslærerne “aldrig” mod henholdsvis 14,9 % og 14,2 % på mellemtrinnet og i udskolingen.

Blandt mellemtrinslærerne finder vi flest, der har været afsted i dette eller forrige skoleår.

Hvad så med fagene?

Tilbage på Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne medtage fag. Spørgeren var nemlig nysgerrig på, om man ville kunne se noget i forhold til de seneste års satsning på at uddanne naturfagslærere.

Og det kan man vist godt.

50,5 % af naturfagslærerne svarede nemlig, at de havde været afsted i dette eller forrige skoleår.

Kultur- og sprogfagslærerne savner vist lidt opmærksomhed, når det gælder kurser. Med 38,6 % har kulturfag færrest lærere, der har været på kursus i dette eller forrige skoleår. For sprogfagenes vedkommende er det tal 43,1 %.

Med henholdsvis 19,3 % og 19,5 % er det også blandt kultur- og sprogfagene, at vi finder flest lærere, der har svaret “aldrig”.

Hvad så, når lærerne er på kurser?

Min nysgerrighed omkring lærernes kompetenceudvikling fik mig også til at gentage spørgsmålet om, hvem der har valgt de kurser, lærerne deltager i. Her stod der ikke noget om antal dage i spørgsmålet.

Som du kan se på grafen, så dominerer de fælles kurser og oplæg for hele personalegruppen rundt om på landets skoler.

Tallene er nogenlunde stabile fra år til år. Og der er skam intet galt i fælles kurser, hvis der fx skal implementeres noget nyt på skolen.

Hvad vil lærerne så gerne uddannes mere i?

Det er et oplagt spørgsmål at stille, hvis man er nysgerrig og gerne vil sikre sig, at man får mest muligt for de midler, man bruger på efter- og videreuddannelse af lærere.

Som du kan se, fylder inklusion og trivselsunderstøttende indsatser mest, hvilket meget godt passer med det, lærerne svarede, da jeg spurgte ind til deres største udfordringer.

Ser vi lidt nærmere på svarene, så er der fx forskel på, hvad de yngre og de mere erfarne lærere gerne vil lære mere om.

De nyuddannede og de erfarne vil ikke nødvendigvis det samme

Hvis vi ser på lærernes svar og holder dem op mod deres anciennitet, så er der nogle interessante forskelle.

Tager vi top 3 for lærerne inddelt efter antal år, de har undervist, så er “inklusion” og “trivselsunderstøttende indsatser” med på dem alle.

Hos lærerne med 0,5-4 års erfaring er det tredje valg “klasserumsledelse”.

Lærerne med 5-14 års erfaring vil som deres tredje valg gerne lære om “praksisfaglighed”.

Har lærerne 15 års erfaring eller mere, så er deres tredje valg “brug af AI og forskellige teknologier”.

Er der forskel ud fra klassetrin?

Hvis vi ser på lærernes svar ud fra, hvilket klassetrin de underviser på, så er der også forskelle.

Indskolingslærerne er mest optagede af inklusion og trivsel, mens mellemtrinslærerne også begynder at ville uddannes mere i brugen af AI og forskellige teknologier.

Udskolingslærernes største ønske er at blive uddannet mere i brugen af AI og andre teknologier i undervisningen.

Her springer jeg lige en smule og afslører lærernes svar på det ene delspørgsmål i spørgsmål 16. Her angav 57,3 % af lærerne nemlig, at de ikke var blevet undervist i fordele og ulemper ved brugen af AI i skolen.

Hvad fortæller tallene os?

Artiklen her indeholder jo kun en smule af al den data, som jeg kan udlede af de tre svar. Især når jeg samkører dem med andre af spørgsmålene i Lærerundersøgelsen.

Jeg vælger at læse tallene som et tydeligt tegn på, at efter- og videreuddannelse af lærere ikke kan tænkes som én samlet pakke til alle lærere.

Som du har læst, så er behovene nemlig forskellige, alt efter hvor læreren er i sit arbejdsliv, hvilke elever læreren står med til daglig, og hvilke fag læreren underviser i.

Vil du læse hele Lærerundersøgelsen?

Vil du læse hele rapporten med lærernes mange svar, så skal du skrive dit navn og din mail i felterne herunder, så sender jeg den fluks afsted til dig: