I samarbejde med Danske Skoleelever inddrog jeg i Lærerundersøgelsen 2025 en række spørgsmål om elevinddragelse og medbestemmelse.
Målet er ikke at give nogen derude dårlig samvittighed. Målet er at skabe en debat rundt om på landets skoler.
Hvad spurgte jeg lærerne om?
Som nævnt var Danske Skoleelever ind over udvælgelsen og formuleringen af de 7 spørgsmål om elevinddragelse og medbestemmelse, som de mange lærere svarede på tilbage i december.
Spørgsmålene var følgende:
- Hvor ofte giver du eleverne mulighed for at evaluere undervisningen?
- Hvor ofte inddrager du elevernes idéer, når du planlægger undervisningen?
- Hvor ofte spørger du eleverne, hvad der hjælper dem med at lære?
- Hvor ofte taler du med eleverne om, hvad der opleves svært eller udfordrende i undervisningen?
- Hvor ofte arbejder du bevidst med at give alle elever mulighed for at blive set eller hørt i undervisningen?
- I hvilket omfang mener du, at eleverne har oplevelsen af at have haft indflydelse på indholdet i fagene?
- I hvilket omfang oplever du, at elevernes motivation hænger sammen med deres påvirkning på undervisningens arbejdsformer, metoder og stofvalg?
Svarmulighederne var: ofte, som regel, sjældent eller aldrig.
Artiklen her handler om lærernes overordnede svar, men der vil være link til en grundigere gennemgang med fokus på fx lærernes anciennitet og hvilket klassetrin, de underviser på.
Elevinddragelse er ikke kun medbestemmelse
Hvad tænker du på, når du hører ordet elevinddragelse? Måske kommer du til at tænke på elevråd, afstemninger og elever, der selv vælger emner. Men elevinddragelse viser sig også i langt mere hverdagsnære former, når vi ser på lærernes svar.
Det kan fx være, når eleverne får mulighed for at evaluere et forløb. Når læreren spørger, hvad der hjælper dem med at lære. Eller når klassen taler om det, der er svært.
Af den grund kommer artiklen her ikke til at handle om, hvorvidt lærerne inddrager eleverne eller ej. Fokus kommer i stedet til at være på, hvordan og hvornår eleverne inddrages. Og hvilke former for elevinddragelse, der fylder mest. Og hvilke der måske burde fylde mere?
Det relationelle fylder vist mest
Et af de spørgsmål, hvor lærernes svar overraskede mig mest positivt, var nok 22 E. Det spørgsmål, hvor de blev spurgt ind til, hvor ofte de bevidst arbejder med at give eleverne mulighed for at blive set eller hørt undervejs.
Her svarede hele 96,9 % af lærerne nemlig enten “ofte” eller “som regel”. Et godt tegn på, at mange lærere er opmærksomme på, at inddragelse også handler om deltagelsesmuligheder i undervisningen.
Eleverne bliver også spurgt indtil udfordringerne
88,4 % af lærerne taler også ofte eller som regel med eleverne om, hvad der opleves som svært eller udfordrende ved undervisningen. Måske et tegn på, at lærerne løbende er nysgerrige og undervejs i undervisningen inddrager eleverne, når det ikke fungerer og opleves for svært af en eller flere af eleverne.
Eleverne involveres vist ikke så meget i tilrettelæggelsen
Når spørgsmålene handler mere direkte om undervisningens tilrettelæggelse, falder antallet af lærere, der svarer ofte eller som regel. Men om 62,9 % er højt eller lavt, når det gælder det antal lærere, der ofte eller som regel giver eleverne mulighed for at evaluere undervisningen, vil jeg lade dig vurdere.
Det samme gælder de 67,8 %, der ofte eller som regel inddrager elevernes idéer, når de planlægger undervisningen. Det var trods alt kun 5 lærere, der svarede “aldrig” på det spørgsmål. Det svarer til 0,4 %.
Hænger elevernes motivation sammen med deres muligheder for inddragelse?
Lærernes svar på det sidste spørgsmål (22 G) viser, at de fleste lærere er enige om, at elevernes motivation ofte eller som regel hænger sammen med, at de har mulighed for at påvirke undervisningens arbejdsformer, metoder og stofvalg.
Men det viser også, at lige knap 30 % mener, at det sjældent eller aldrig hænger sammen.
Klassetrin, anciennitet og fag
En mangel ved denne artikel er måske, at den ikke dykker ned i tallene og ser nærmere på, hvordan lærernes svar fordeler sig efter fx:
- Er der forskel på indskoling, mellemtrin og udskoling?
- Er nyuddannede lærere mere eller mindre tilbøjelige til at inddrage eleverne?
- Er elevinddragelse og medbestemmelse mere udbredt i nogle fag end andre?
Grundet pladsmangel må jeg “desværre” henvise til en særskilt artikel, hvis du gerne vil blive klogere på nogle af fordelingerne af lærernes svar:
Jeg kan da lige afsløre lidt her ved at sige, at på spørgsmål 22 G om elevernes motivation er der noget flere udskolingslærere, der svarer “sjældent” eller “aldrig”, at tallet også er lidt højere for kulturfagslærerne, og at lærere med 20+ års erfaring er lidt højere repræsenteret i den gruppe.
Fra at blive hørt til at få medbestemmelse
Hvis man kan samle lærernes svar på de syv spørgsmål i én pointe, kunne det være denne: Eleverne bliver i høj grad hørt, men deres stemmer får ikke altid samme vægt, når undervisningens indhold og retning skal fastlægges.
Og det giver måske ret god mening?
For skolen er ikke og skal måske heller ikke være et sted, hvor eleverne frit kan vælge alt. Skolen er også: relationsdannelse, socialisering, faglige mål, fælles rammer, prøver, klassedynamikker og hensyn til progression.
Men måske viser lærernes svar os, at der er et udviklingsrum mellem den elevinddragelse, der handler om at lytte, og den elevinddragelse, der handler om medbestemmelse, hvor eleverne får en reel mulighed for at påvirke undervisningen?
Vil du læse hele Lærerundersøgelsen?
Artiklen her har kredset om elevinddragelse og medbestemmelse ud fra 7 af undersøgelsens spørgsmål.
Måske er du interesseret i at læse hele rapporten med lærernes mange svar?
Er det tilfældet, skal du skrive dit navn og din mail i felterne herunder, så sender jeg den fluks afsted til dig: