Hvordan ser det ud med elevinddragelse og medbestemmelse, hvis vi dykker dybere ned i Lærerundersøgelsen 2025 og ser på svarene ud fra klassetrin, anciennitet og fag?

Det er netop, hvad denne artikel handler om. Derfor anbefales det, at du inden har læst artiklen om lærernes overordnede svar på de 7 spørgsmål, der handler om elevinddragelse.

Måske ikke de store forskelle, når det gælder klassetrin, fag og anciennitet?

Jeg spurgte jo også lærerne ind til meget andet. Bl.a. hvilket klassetrin de primært underviser på, hvor længe de havde undervist, og hvilke to fag de primært underviser i.

Lad os tage hvert enkelt spørgsmål og se, om der er nogen interessante forskelle ud fra de førnævnte parametre, når vi taler elevinddragelse.

22 A: Hvor ofte giver du eleverne mulighed for at evaluere undervisningen?

Vi starter ud med spørgsmålet om, hvor ofte lærerne lader eleverne evaluere deres undervisning.

Her er der ikke de store forskelle, når vi ser på klassetrin.

Gennemsnittet for de lærere, der ofte eller som regel gør det, er 62,9 %. Her er det indskolingslærerne med 59,9 %, der trækker tallet nedad.

Ser vi på lærernes anciennitet, så er der ikke de store forskelle. Nyuddanede lærere har måske en lille tendens til oftere at inddrage eleverne end de mere erfarne, men det tal ændrer sig, hvis vi tager de lærere med, der har svaret som regel.

Altså ingen relevante forskelle her.

Om det er relevante forskelle eller bare lidt pudsigt, er op til dig. Men det lader til, at dansk-, kulturfags- og sproglærerne lader deres elever evaluere undervisningen mere end matematik- og naturfagslærere.

Således lader fx 65,8 % af dansklærerne ofte eller som regel deres elever evaluere undervisningen. I modsætning til matematiklærere, hvor tallet er 60 %.

Måske har nogle former for elevinddragelse bedre vilkår i fag, hvor samtale, fortolkning, perspektivering og fælles refleksion fylder meget?

22 B: Hvor ofte inddrager du elevernes idéer, når du planlægger din undervisning?

En form for elevinddragelse kunne jo være at indtænke elevernes ideer, når man planlægger undervisningen.

Igen er der ikke de store forskelle, når vi ser på lærernes svar ud fra klassetrin. Ser vi på lærerne, der svarede ofte eller som regel, så svinger det fra 66,6 % i indskolingen til 68,3 % i udskolingen.

Ser vi derimod på lærernes anciennitet, så er der nogle større forskelle. Lad os starte med de lærere, der har været uddannet 0,5-4 år. Her er andelen af lærere, der har valgt ofte eller som regel, 73,2 %.

Lærere med 5-9 års erfaring er dem, der inddrager eleverne mest med 79,3 % af lærerne, der har angivet ofte eller som regel. Det står i kontrast til de 58,8 % af lærerne med 20 års eller mere erfaring, der har valgt et af de samme to svar.

Ser vi nærmere på fagene, og hvordan svarene fordeler sig, så er lærerne i de praktisk-musiske fag dem, der inddrager elevernes idéer mest i deres planlægning med 72,2 % af lærerne, der har svaret ofte eller som regel. Dansk- og matematiklærerne ligger denne gang mere ens med henholdsvis 67,1 % og 68,3 %.

22 C: Hvor ofte spørger du eleverne, hvad der hjælper dem med at lære?

Nu skal vi se nærmere på, om lærerne spørger eleverne ind til, hvordan de bedst lærer.

Hvor der i de to foregående spørgsmål ikke var store forskelle at spore, når det gjaldt klassetrin, så må der siges at være forskel denne gang. Ser vi igen på de lærere, der svarede ofte eller som regel, så er det fx 58,9 % af indskolingslærerne mod 70,4 % af udskolingslærerne.

Mellemtrinslærerne lægger sig lunt ved gennemsnittet med 63,6 %.

Måske var det noget, der var fokus på for nogle år siden. Eller også kræver det erfaring. Ser vi på lærernes anciennitet, så er der også nogle store forskelle.

Det er lærerne med 15-19 års erfaring, der spørger eleverne mest (68,9 %), og de lærere med 20+ års erfaring følger lige efter med 67,1 %. Tallet falder, jo kortere lærerne har været uddannede, og ser vi på de lærere med 0,5-4 års erfaring, så er tallet 60,8 %.

Matematiklærerne er dem, der med 68,4 % spørger eleverne mest ind til, hvad der hjælper dem med at lære. For dansklærernes vedkommende er det 65,3 %, men ellers er der ikke de store forskelle her ud over lærerne i de praktisk-musiske fag, hvor 62,6 % valgte svarmulighederne ofte eller som regel.

22 D: Hvor ofte taler du med eleverne om, hvad der opleves svært eller udfordrende i undervisningen?

Næste spørgsmål i rækken kan være et af dem, hvor man skal træde varsomt, når man spørger.

Her er den gode nyhed, at langt de fleste lærere gør dette i stor stil. For udskolingslærernes vedkommende er det helt oppe på 90,7 % af lærerne, der har svaret ofte eller som regel.

Derfor kan du måske også regne ud, at der ikke er de store forskelle, når vi ser på antallet af år, lærerne har været uddannede. Blandt lærerne med 10-14 års erfaring er det med 92,5 %, dér vi finder flest, der gør det tit. Men ellers ligger alle tallene højt.

Og med frygt for igen at lyde lidt kedelig, så er der heller ingen nævneværdig forskel, når vi ser på svarene sammenholdt med de fag, lærerne primært underviser. Kulturfagene scorer her højest med 90,5 %.

22 E: Hvor ofte arbejder du bevidst med at give alle elever mulighed for at blive set eller hørt i undervisningen?

Spørgsmålet her handler om at lade eleverne komme til og deltage i undervisningen.

Som du kan se, så er andelen af lærere, der har svaret ofte eller som regel høj. Der er da heller ikke de store forskelle, når vi ser på lærernes svar efter klassetrin.

I indskolingslærernes tilfælde er det 98,4 %, der har valgt et af de to svar. For udskolingslærerne er tallet en smule lavere og på 95,3 %.

Ser vi på lærernes anciennitet, så er der også her lidt forskelle. Det lader til, at desto mere erfarne lærerne er, desto mere har de fokus på at give eleverne deltagelsesmuligheder. Forskellen mellem de nyuddannede og de mest erfarne er dog kun på 1,7 %.

Når det gælder fagene, så er forskellene også ubetydelige. Men sproglærerne kan, med 99,2 %, løfte pokalen som dem, der gør det allermest.

22 F: I hvilket omfang mener du, at eleverne har oplevelsen af at have haft indflydelse på indholdet i fagene?

Nu bliver det en smule mere teknisk. For nu blev lærerne ikke spurgt ind til, om eleverne har indflydelse. Men om eleverne oplever, at de har det.

Her svarede 53,9 % af lærerne i indskolingen ofte eller som regel. 50 % af lærerne på mellemtrinnet og 44,2 % af lærerne i udskolingen havde valgt et af de to svar.

Ser vi på, hvor længe lærerne har været uddannede, så er der igen nogle forskelle. Jo mere nyuddannede lærerne er, desto mere svarer de ofte eller som regel. Blandt dem med 0,5-4 års erfaring var det 50,0 %. Der er så en lille “lomme” med lærerne, der har 15-19 års erfaring, hvor tallet er 53,9 %, mens det er 43,8 % af lærerne med 20+ års erfaring.

Når det gælder fagene, så er det især lærerne med de praktisk-musiske fag, der er enige i, at eleverne ofte eller som regel har oplevelsen af at have indflydelse på indholdet i fagene – nemlig 52,9 % af dem.

For dansklærernes vedkommende er det 52,3 %, og for matematiklærerne er det 47,3 %. Bundskraberen her er kulturfagene, hvor tallet er 45,1 %.

22 G: I hvilket omfang oplever du, at elevernes motivation hænger sammen med deres påvirkning af undervisningens arbejdsformer, metoder og stofvalg?

Sidste spørgsmål om elevinddragelse handler om deres motivation. Husk, at det ikke er en måling af elevernes motivation, men om lærernes oplevelse af elevernes motivation.

I indskolingen har 73,8 % af lærerne valgt enten ofte eller som regel. 74,1 % på mellemtrinnet og 64,8 % af lærerne i de ældste klasser.

Hos lærerne, der har været uddannet i kortest tid, finder vi dem, der også oplever størst sammenhæng mellem elevernes motivation og deres påvirkning af undervisningen. Her er tallet 79,1 % for dem med 0,5-4 års erfaring.

Lærerne med 5-9 års erfaring ligger på 69 %, men lærerne med 10-19 års erfaring ligger over dette, men ser vi på den sidste gruppe, så valgte 66,7 % af lærerne med 20+ års erfaring et af de to svar.

Ser vi på de samlede 2,7 %, der svarede aldrig, så fordeler de sig nogenlunde jævnt ud over klassetrin, fag og anciennitet.

Kan vi konkludere noget om elevinddragelse?

Ja, det kan vi sikkert. Men det vil jeg lade være helt op til dig selv. Forhåbentlig kan svarene her få dig til at reflektere over egen praksis og praksis på din skole. Måske i et fagteam eller til en pædagogisk eftermiddag.

Jeg har nævnt det et par gange undervejs: Det her er jo lærernes svar.

Vil du høre, hvad der motiverer eleverne?

Så har jeg en podcast til dig. Ikke med de samme spørgsmål om elevinddragelse, men med udgangspunkt i en rapport udarbejdet af Danske Skoleelever, Unicef Danmark og Børnerådet.