Faglig læsning i alle fag: sådan kommer du i gang
Mange lærere kender situationen: Eleverne får besked på at læse en tekst i matematik, historie eller naturfag, men det er meget forskelligt, hvad de egentlig får ud af den. Nogle læser uden at forstå. Andre går i stå ved fagordene. Og nogle opdager slet ikke, hvor de vigtigste informationer gemmer sig.
Det er netop derfor, faglig læsning ikke kun er en opgave for dansklæreren.
Når elever skal lære noget i skolens fag, skal de også lære at læse de tekster, fagene består af. Det gælder i fysik/kemi, når de møder ord som syre og base. Det gælder i matematik, når informationer er spredt ud over tekst, tabel og illustrationer. Og det gælder i historie, når eleverne skal forstå sammenhænge, årsager og konsekvenser.
Som læsevejleder Malene Lindh Jørgensen siger i podcasten:
“Faglig læsning handler jo om at læse for at blive klogere på verden, for at lære noget og få viden.”
Det lyder enkelt. Men i praksis kræver det, at vi hjælper eleverne mere, end vi måske nogle gange tror.
Det er ikke nok bare at sige: “Læs side 5-10”
En af de vigtigste pointer i samtalen er, at mange elever ikke automatisk kan det, den sikre læser kan. De ved ikke nødvendigvis, hvordan de skal gribe en fagtekst an. De kan have svært ved at finde de relevante oplysninger. De kan overse vigtige begreber. Og de kan misforstå ord, som betyder noget forskelligt fra fag til fag.
Malene bruger det fine eksempel med ordet mos. I biologi er mos en plante. I madkundskab er mos noget, vi spiser. Det er en lille detalje — men det viser meget præcist, hvorfor sprog og begreber skal gøres tydelige.
“Et ord kan betyde noget i dagligdagen, men noget andet i et fag.”
Det er altså ikke et ekstra lag oven på undervisningen, når vi arbejder med faglig læsning. Det er selve vejen ind i faget.
Faglig læsning begynder før eleverne læser
Hvis eleverne skal lykkes med en tekst, skal læreren ofte gøre noget både før, under og efter læsningen.
Før læsningen handler det blandt andet om at gøre formålet tydeligt: Hvad skal eleverne have øje på? Hvilke begreber bliver centrale? Hvilken type tekst er der tale om? Er det en forklaring, en instruktion, en beskrivende tekst eller noget argumenterende?
I fysik/kemi har Malene blandt andet arbejdet med, at eleverne sagde fagord højt, fandt billeder til dem og lavede ordkort, før de gik i gang med selve teksten. Det er en enkel tilgang, men den gør en stor forskel, fordi eleverne møder teksten bedre klædt på.
Og netop ordforrådet er, ifølge Malene, helt grundlæggende:
“Så vil jeg slå et slag for arbejdet med ordforråd og sprog. Det ligger helt grundlæggende bag læseforståelsen og elevernes udbytte.”
Under læsningen skal eleverne have noget at holde fast i
I mange fagtekster står vigtig information ikke kun ét sted. Noget står i brødteksten. Noget i en tabel. Noget i en figur. Noget i en tekstboks. Derfor skal eleverne lære at orientere sig i teksten — og ikke bare læse fra øverst til nederst.
Det gælder især i matematik, hvor opgaver ofte er pakket ind i fortællinger, unødige oplysninger og forskellige tekstdele. Her kan det hjælpe at arbejde med overstregninger, notatark eller fælles gennemgang på tavlen, hvor man sammen undersøger: Hvad er vigtigt? Hvad er irrelevant? Hvor står de oplysninger, vi faktisk skal bruge?
Det kræver også noget af læreren. For som Malene peger på, må læreren selv have læst teksten grundigt og gjort sig klart, hvor eleverne typisk går galt.
Efter læsningen skal eleverne bruge det, de har lært
Et centralt greb i podcasten er, at læsning ikke bør slutte, når teksten er færdiglæst. Eleverne skal også bearbejde det læste. De skal organisere deres viden, bruge den, tale om den og omsætte den til noget nyt.
Det kan være notater, modeller og kategoriseringer. Det kan være en årsag-følge-model i historie. Det kan være en podcast, en video eller en tekst i en ny genre. Pointen er, at eleverne aktivt arbejder videre med indholdet.
“Noget af det, der har stor effekt, er at organisere det, man har læst.”
Det er en vigtig pointe. For læring opstår sjældent af, at eleverne bare har haft øjnene på en side. Læring opstår, når de gør noget med det læste.
Det behøver ikke være stort for at være godt
Noget af det mest befriende i samtalen er, at vejen ind i faglig læsning ikke nødvendigvis begynder med store projekter og forkromede planer. Man kan starte småt.
Malene nævner for eksempel tænk-par-del som en enkel aktivitet, der gør eleverne sprogligt aktive. Først tænker de selv. Så taler de med en makker. Først derefter deles svar i plenum. Det giver flere elever mulighed for at komme på banen og prøve deres tanker af i en tryg ramme.
“Hellere tage noget enkelt, som faktisk bliver gennemført og afprøvet, end at lave store planer, der aldrig rigtig kommer ud at leve.”
Det er et godt råd — både til læreren, læsevejlederen og lederen.
Faglig læsning er også en fælles opgave på skolen
Samtalen peger også på noget vigtigt, som skoleledere og ressourcepersoner bør bide mærke i: Faglig læsning bliver stærkere, når den ikke er op til den enkelte lærer alene.
Når lærere på tværs af fag taler sammen om strategier, begreber og teksttyper, får eleverne større genkendelighed. Når ledelsen er nysgerrig på praksis, stiller spørgsmål og hjælper med at prioritere indsatser, bliver arbejdet mere systematisk og mindre personafhængigt.
Det handler ikke nødvendigvis om flere tests. Det kan også handle om observationer, elevprodukter og samtaler om, hvordan eleverne faktisk deltager og forstår.
7 gode råd, hvis du vil i gang med faglig læsning
Her er de vigtigste pointer fra samtalen kogt ned:
- Start med ordforrådet. Udvælg centrale begreber og arbejd aktivt med dem.
- Tænk før-, under- og efterlæsning. Planlæg ikke kun, hvad eleverne skal læse, men også hvordan.
- Undervis i teksttyper. Eleverne skal kende forskel på fx beskrivende, instruerende og argumenterende tekster.
- Vis, hvordan man læser teksten. Tal højt om, hvor informationerne findes, og hvad der er vigtigt.
- Lad eleverne organisere viden. Notater, modeller, kategorier og oversigter skaber læring.
- Bearbejd det læste i nye formater. Lad eleverne omsætte viden til fx podcast, video, skrivning eller mundtlig formidling.
- Begynd i det små. En enkel strategi, der bliver brugt, er bedre end en stor plan, der samler støv.
Den nemme løsning er sjældent den bedste
Det er fristende bare at sætte eleverne i gang og håbe, at teksten gør arbejdet. Men hvis vi vil have, at eleverne faktisk lærer noget af det, de læser, må vi hjælpe dem ind i fagenes sprog, begreber og tekstformer.
Det kræver tid. Men det er tid, der er godt givet ud.
Som Malene siger:
“Jeg vil hellere bruge tid på, at eleverne faktisk lærer noget, end at vi bare haster videre uden fagligt udbytte.”
Det er svært at være uenig i.
Hvis du er lærer, kunne første skridt være at kigge på den næste tekst, dine elever skal læse, og spørge dig selv: Hvad bliver svært her? Hvilke ord, teksttyper og strategier skal jeg hjælpe dem med?
Hvis du er læsevejleder, kunne næste skridt være at tage fat i en kollega i et andet fag og planlægge et lille, konkret forløb sammen.
Og hvis du er leder, kunne det være at stille det enkle, men vigtige spørgsmål: Hvordan arbejder vi egentlig med læsning og sprog i alle fag på vores skole?
For faglig læsning er ikke noget ved siden af undervisningen.
Det er en del af den.
Nysgerrig på mere?
Så har jeg et helt podcastafsnit til dig, hvor Malene og jeg taler om faglig læsning i omkring 45 minutter.
Du får tips og tricks, hvad end du er lærer, læsevejleder eller skoleleder: