Findes den gennemsnitlige lærer?

Det korte svar er nej.

Det lidt længere svar er: Måske kan du godt finde en lærer, hvis svarmønster ligner det, flertallet af lærerne svarede i Lærerundersøgelsen.

Sådan en lærer er Peter Baike.

Peter er lærer på Skovshoved Skole i Gentofte. Han blev uddannet fra Vordingborg Statsseminarium i 1996, har undervist i både indskoling, mellemtrin og udskoling og er i dag primært dansklærer i indskolingen.

Ved siden af arbejdet med læsning og skrivning er han tillidsrepræsentant og aktiv i den lokale lærerkreds.

Med andre ord: Peter svarer ikke kun som lærer. Han svarer også som én, der lytter til andre lærere.

Derfor blev jeg begejstret, da han rakte ud og tilbød at være med i et podcastafsnit om Lærerundersøgelsen.

Ikke for at gennemgå alle 49 spørgsmål. Bare rolig. Så lang er podcasten slet ikke.

Men for at blive klogere på, hvad en helt almindelig lærer mener, der ligger bag tallene fra Lærerundersøgelsen.

Det bedste ved lærerarbejdet er stadig eleverne

Når lærere bliver spurgt, hvad der er det bedste ved jobbet, svarer rigtig mange det samme:

Eleverne.

Det gjorde Peter også.

Som han siger undervejs i vores samtale:

“Når man er blevet lærer, så er noget af det væsentlige og vigtigste simpelthen at være sammen med eleverne til dagligt, og det er der, hele energien ligger.”

Det er måske ikke overraskende?

Men det er alligevel vigtigt at gentage.

For når skoledebatten handler om skærme, inklusion, børnesyn, fysisk indgriben, AI, forberedelsestid og økonomi, kan man godt komme til at glemme, at mange lærere faktisk stadig finder deres energi i det, der er skolens kerne:

Mødet med eleverne, som de fleste angav som det bedste ved lærerjobbet.

Peter peger også på samarbejdet med forældrene og kollegerne som noget af det, der gør arbejdet vigtigt. Men det starter hos eleverne.

Og måske er det netop derfor, lærerarbejdet af og til kan blive en stor mundfuld for nogle.

For når man gerne vil eleverne, gør det ondt, når rammerne og ens muligheder ikke altid følger med.

Undervisningen kan først begynde, når der er kommet ro på

I samtalen taler Peter om noget, mange lærere sikkert vil kunne genkende:

Børnegruppen har ændret sig.

Med det tænker han ikke, at børn er blevet “dårligere”, men at flere børn møder ind med mere uro, mindre filter og et større behov for guidning.

Peter siger det meget konkret:

“I dag har børn ikke det samme filter, som man havde førhen. Hvad siger man til voksne? Hvad siger man til klassekammerater? Det tænker man ikke så meget over i dag.”

Derfor bruger han også mere tid på dannelse, fællesskab og relationer, end han gjorde tidligere.

Du får også Peters “hemmelige våben”, når det kommer til at starte timen i ro og fred:

“Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle starte min undervisning med mindfulness.”

Men det gør han altså nu.

Ikke fordi mindfulness er den seneste pædagogiske trend, men fordi han oplever, at nogle elever møder så urolige ind, at undervisningen reelt ikke kan begynde, før de er landet.

Et børnesyn virker bedst, når lærerne bliver lyttet til

Samtalen tager udgangspunkt i de af spørgsmålene, som Peter gerne ville tale om. Et af dem var det om børnesynet.

Det har fyldt meget i den offentlige debat. Nogle steder som en faglig samtale. Andre steder som et kommunalt dokument, lærerne ikke nødvendigvis har kunnet se sig selv i.

I Gentofte Kommune har Peter oplevet en proces, hvor lærere, forældre og fagprofessionelle blev inddraget i arbejdet med en ny skolevision.

Og det gør en forskel.

“Den her gode dialog mellem forældre og lærere, hvor vi faktisk var med inde og kunne præge, hvordan skolevisionen skulle være, det var utrolig givende for os.”

For Peter er det vigtigste ikke kun, hvad der står i en vision eller et børnesyn.

Det er næsten lige så afgørende, hvordan det er blevet til.

Som han selv siger det:

“Hvis man faktisk ikke bliver hørt, eller man føler sig fuldstændig tilsidesat, så er det jo klart, at man også placerer sig et sted, hvor man synes, at det er en hæmsko.”

Det gælder ikke kun børnesyn.

Det gælder også læremidler, efteruddannelse, skoleudvikling og alle de andre beslutninger, der former lærernes hverdag.

Hvis lærerne ikke bliver lyttet til, forsvinder ejerskabet.

Og måske også på sigt lysten til at blive i folkeskolen.

Det er to af de mere alvorlige sider af livet som lærer, som vi også kommer omkring.

Den gennemsnitlige lærer har en holdning til meget

Jeg kommer ikke til at uddybe alt det, som Peter kommer ind på undervejs, men kan da lige opsummere en smule, for god ordens skyld.

For det viser sig ret hurtigt, at “den gennemsnitlige lærer” har holdninger til meget, så vi fx også får talt om:

• Læremidler og adgangen til dem

• Lærernes muligheder og ønsker til efter- og videreuddannelse

• Skole-hjem-samarbejdet og forældrene

• AI og teknologier som støtte for lærerne

• Fysisk indgriben

• Debatten om skolen

• Fællesskabet og individet

• Lærernes autoritet

• Møder og teamsamarbejde

For bare at nævne et par af de temaer, vi taler om i den tid, samtalen varer.

Lærerundersøgelsen er en samtalestarter

Måske kan vi slet ikke tale om den gennemsnitlige lærer?

Men vi kan tale med lærere som Peter.

Lærere, der hver dag forsøger at få undervisningen, fællesskabet, læremidlerne, forældresamarbejdet, elevinddragelsen, efteruddannelsen og alt det andet til at gå op i en højere enhed.

Og det er netop derfor, Lærerundersøgelsen er interessant.

Ikke fordi vi med den kan reducere lærere til procenter.

Men fordi vi kan bruge den til at åbne for samtaler om det, der faktisk fylder i lærerarbejdet.

Jeg håber, at du vil lytte med:

Og at du kan bruge et eller flere af spørgsmålene og lærernes svar til at starte nogle gode samtaler på din skole.

Vil du læse hele rapporten med lærernes mange svar, så skal du skrive dit navn og din mail i felterne herunder, så sender jeg den fluks afsted til dig: