Før vi diskuterer de mange svar i undersøgelsen, skal du lige møde deltagerne i Lærerundersøgelsen og se og blive klogere på, hvem de er.

Indledning

Når vi taler om lærernes arbejdsvilkår, kommer vi hurtigt til at tale om “lærerne” som én gruppe. Men lærerlivet ser forskelligt ud alt efter erfaring, klassetrin og fag. Og derfor giver det mening at starte med et helt grundlæggende spørgsmål:

Hvem er det, der har deltaget i Lærerundersøgelsen 2025?

I alt har 1132 lærere besvaret spørgeskemaet. I denne artikel holder jeg fokus på spørgsmål 1–4, som giver et billede af, hvor mange år respondenterne har undervist, hvilke klassetrin og fag de primært arbejder med, og hvor udbredt det er at undervise i fag uden linjefag eller solid erfaring.

Det er ikke “facitlisten” på hele skolens virkelighed, men det er et datasæt, der kan sige noget om, hvordan en stor gruppe lærere beskriver deres praksis og rammer. Og for at læse resten af undersøgelsen ordentligt er det en fordel først at kende profilen på dem, der har svaret.

Hvor mange år har de undervist? 

Erfaring betyder noget. Ikke fordi erfarne og nye lærere nødvendigvis oplever arbejdet ens, men fordi deres arbejdsbetingelser, referenceramme og opgaver ofte er forskellige. 

Derfor starter vi med at se på respondenternes anciennitet.

I Lærerundersøgelsen 2025 fordeler svarene sig sådan:

Samlet betyder det, at 54,7 % af respondenterne har 15+ års erfaring, og at knap 4 ud af 10 har undervist i 20 år eller mere.

I forhold til Lærerundersøgelsen 2024, så er deltagernes anciennitet steget en smule, så lærere med +15 års erfaring fylder en smule mere i 2025, end tidligere.

Hvorfor er det vigtigt?

Fordi erfaring gør noget ved ens perspektiv. Blandt andet fordi de erfarne lærere typisk har oplevet at være en del af:

• reformer, der skulle “skabe ro”, men gav mere udvikling
  
• nye satsninger, der skulle “fjerne pres”, men bare flyttede det
  
• organisationsændringer, der skulle “effektivisere”, men måske kostede tid

For at tage tre negative ting, som erfarne lærere kan have været en del af. 

Omvendt kan de erfarne jo også have oplevet at: 

• prøve forskellige tiltag af på flere klasser og se, hvad der virker.
  
• ændringer i deres arbejdsforhold førte til forbedringer.
  
• politikerne trak i land med ændringer og reformer.

Så når vi i de næste spørgsmål (og i resten af undersøgelsen) ser på lærernes arbejdsforhold, udfordringer og ønsker, så er det værd at have i baghovedet:

De mange svar i Lærerundersøgelsen er ikke kun et øjebliksbillede fra en gruppe helt nye lærere. Det er i høj grad et indblik fra folk, der har været i skolen længe nok til at kende forskel på en dårlig uge og på et mønster.

Hvilke klassetrin underviser deltagerne (primært) i?

Klassetrin siger noget om opgavens karakter: forældresamarbejde, krav om skriftlighed, prøver, konflikthåndtering, elevinddragelse osv. Derfor er det relevant at se, hvor respondenterne primært er placeret.

I Lærerundersøgelsen 2025 fordeler svarene sig sådan:

Det betyder, at materialet i lidt højere grad repræsenterer lærere i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnet. Når du senere læser artikler med lærernes svar om fx arbejdspres og rammer, er den kontekst værd at have med.

For hverdagen i udskolingen er jo præget af andre krav (fx prøver og karakterer) end hverdagen i indskolingen (fx tættere forældresamarbejde og tidlig indsats).

Der vil også i de artikler, hvor det er relevant, være taget højde for denne forskel i analysen af lærernes svar, eller det vil fremgå tydeligt, om der er forskel fra trin til trin. 

Hvilke fag underviser de primært i?

Som noget nyt blev lærerne i 2025 bedt om at vælge de to fagområder, de primært underviser i. Årsagen var todelt: 

• For det første kan krav og arbejdsvilkår variere en del, fordi forberedelse, rettearbejde, prøver og materialekrav varierer mellem fag og fagtyper.
• Jeg blev spurgt ind til, om jeg ville prøve at undersøge graden af kompetenceudviklingen ift. de forskellige faggrupper. 

Lærernes svar fordelte sig således:

Det skal for god ordens skyld lige siges, at 171 af lærerne markerede mere end to, mens 140 kun markerede ét. 92 af respondenterne markerede både dansk og matematik.

Det samlede billede er, at dansk og matematik naturligt fylder mest blandt respondenterne, da det jo også er skolens to helt store fag. De øvrige fagområder ligger relativt tæt, hver omkring en fjerdedel.

Hvordan ser det ud ift. linjefag og erfaring?

Her nærmer vi os et spørgsmål, som mange skoler arbejder med i praksis: fagfordeling, kompetencedækning og hvilke kompromiser, hverdagen kræver. Spørgsmålet lyder:

“Underviser du i fag, som du ikke har linjefagskompetence i eller flere års erfaring med?”

Samlet underviser 47,3 % af deltagerne i Lærerundersøgelsen i mindst ét fag, hvor de ikke angiver linjefag eller flere års erfaring. For 22,2 % gælder det endda to eller flere fag.

Hvorfor er det relevant, når vi ser på de øvrige svar i Lærerundersøgelsen? Fordi kompetencematch ofte hænger sammen med tidsforbrug og belastning:

• Forberedelse kan tage længere tid, når faglig rutine og materialekendskab mangler.
  
• Usikkerhed om fagets mål, progression og evaluering kan øge behovet for sparring.
  
• Oplevelsen af at “være på udebane” kan påvirke både arbejdsglæde og faglig tryghed.
  
• Behovet for efteruddannelse eller intern støtte bliver mere presserende, når fagfordelingen rammer skævt.
  

Ingen af punkterne er ment som en kritik eller noget negativt ved, at nogle lærere underviser i fag, de ikke har linjefagsuddannelse eller flere års erfaring med. 

De beskriver blot mekanismer, der ofte opstår, når fag skal dækkes i en travl skolehverdag, men er samtidig noget, der bør overvejes og tages i betragtning i dialogen mellem lærer og skoleleder angående fx efter- og videreuddannelse og andre opgaver.

Hvad kan du bruge de fire spørgsmål til?

Spørgsmål 1–4 handler ikke om kvaliteten af undervisningen eller lærernes øvrige arbejde, men de gør dig, skoleledere og lærere klogere på den kontekst undervisning, relationsarbejde og de mange andre af lærernes opgaver foregår i. 

Måske er det for meget at tale om en profil, men indblikket i disse fire spørgsmål skulle gerne hjælpe dig, når du læser resten af lærernes svar på de andre spørgsmål i undersøgelsen. 

Og måske kan I bruge svarene som et slags spejl til at se nærmere på jeres skole?

Afrunding

Nu ved vi altså, at Lærerundersøgelsen 2025 rummer svar fra 1132 lærere, og de første fire spørgsmål giver et klart indtryk af, hvem materialet bygger på:

Mange erfarne lærere, en relativt stor andel fra udskolingen, en ligelig fordeling af dansk- og matematiklærere og en betydelig gruppe lærere, som underviser i fag uden linjefag eller flere års erfaring.

Næste skridt er at se på de øvrige spørgsmål i undersøgelsen, hvor deltagerne i Lærerundersøgelsen bl.a. gør os klogere på, hvad de holder af ved arbejdet, hvad der udfordrer dem, og hvilke rammer der påvirker deres hverdag. 

De artikler finder du via overblikket over artikler tilknyttet Lærerundersøgelsen 2025.

Vil du have alle lærernes svar i én samlet rapport?

Så er det bare at skrive navn og mailadresse, så sender jeg den til dig: