Har du nogensinde undret dig over, hvad der sker, når et undervisningsoplæg fængsler sit publikum og skaber ægte engagement? Og hvad er det, der adskiller de mindeværdige og engagerende oplæg fra dem, der hurtigt glemmes?

Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har haft en stjernekaster med ud på et oplæg (måske skulle jeg prøve det?). Billedet tog jeg med, fordi jeg mener, at det handler om at få tændt en gnist fra starten og få skabt en stemning af, at der skal foregå noget særligt.

Det er en del af den proces, om jeg forsøger at udfolde i denne tekst.

Nogle oplæg glemmer du aldrig

Du har med garanti siddet til et eller flere oplæg, hvor du har tænkt “Hvad skal jeg dog bruge det her til?” eller “Hvornår slutter det her mon?”, mens du har kigget på dit ur flere gange i minuttet. Allerede i bilen på vej hjem fra oplægget har du lykkeligt glemt alt om indholdet.

Forhåbentlig har du også oplevet de oplæg, hvor tiden forsvinder, der tales, diskuteres, arbejdes og før du ved af det, så takker oplægsholderen af for i dag. Uger og måneder efter, husker og anvender du stadig det, du arbejdede med til det oplæg.

Ovenstående er karikerede. Men begge eksempler på oplæg, du husker. Enten for noget virkelig skidt, eller for noget virkelig godt.

Nysgerrigheden driver værket

Som “rejsende i god undervisning” har jeg gennem årene holdt en del oplæg rundt om på landets skoler. Indholdet har gennem årene ændret sig, men jeg har helt tiden forsøgt at observere publikum og eksperimenteret med, hvad der fungerer.

Både den måde finder man hurtigt ud af, hvad der fungerer. Og hvad der ikke fungerer, når man står foran en gruppe lærere, pædagoger eller elever.

Teksten her er et forsøg på at beskrive, hvordan jeg gør undervejs i det gode oplæg, og hvordan jeg med forskellige redskaber og virkemidler skaber oplevelser, der ikke blot informerer, men også inspirerer til handling.

1. Den afgørende start: Tryghed, energi nysgerrighed og humor

De første minutter af et oplæg er altafgørende. Det er her jeg skal skabe en grundlæggende stemning af tillid og sørge for at hæve energien, så alle i rummet er med på, at der skal ske noget spændende.

Det er også i de første minutter, at jeg skal etablere min troværdighed som oplægsholder

Alt sammen noget, der vil præge resten af oplægget og forløbet, hvis der er tale om et længerevarende et af slagsen.

Humor er altid godt i starten. Det samme er en sang, så er skolelederen med på ideen, så har jeg ofte en sang med, som vi synger. Med årene har jeg fundet ud af, at det giver noget ekstra til det med at skabe den gode stemning.

Du kan godt kalde det et billigt trick, men jeg beder stort set også altid medarbejderne om at hjælpe mig med at blive klogere på, hvad der kendetegner skolen. Og hvad medarbejderne er gode til.

2. Etablering af en klar ramme og relevans

Når energien og stemningen er ved at være på plads, er det afgørende at etablere en klar ramme for oplægget. Deltagerne har brug for at forstå, hvad der skal ske, hvorfor det er relevant for dem, og hvad de kan forvente at få ud af det.

Noget jeg med årene er blevet mere og mere opmærksom på vigtigheden af.

Jeg gennemgår ikke bare planen med tiderne for pauserne, men prøver også at tale ind i, hvordan indholdet relaterer sig til deltagernes dagligdag.

3. Balancen mellem teori og praksis

Allerede ved de første slides er det vigtigt for mig, at deltagerne får et indtryk af, hvordan stilen bliver. Efter mange egne oplæg og deltagelse/observationer af andres er det blevet tydeligt for mig, at et godt oplæg handler om den rette balance mellem teoretisk indsigt og praktisk anvendelighed.

Balancen er hårfin: For meget teori kan føles irrelevant eller overvældende, mens mangel på teoretisk fundament kan få mig og indholdet til at virke overfladisk.

For at hjælpe mig selv med hverken at få for meget eller for lidt teori, bruger jeg disse 4 benspænd i min planlægning:

• Præsentér kun den teori, der direkte understøtter praktisk handling
• Brug visuelle modeller til at forenkle komplekse begreber
• Kobl teoretiske pointer direkte til konkrete eksempler
• Giv deltagerne mulighed for at reflektere over teorien i relation til egen praksis

4. Meningsfuld dialog – ikke monolog

Når først man kommer i sving, så kan det være let at falde i monologfælden og snakke løs. Og det kan da også gå godt i starten, men langsomt vil deltagerne falde fra.

Men jeg bruger nu ikke kun dialog for at undgå, at deltagerne falder i søvn. Jeg bruger det også for hele tiden at sikre med, at deltagerne oplever en relevans mellem det nye indhold, så de kan koble det til deres eksisterende viden og skabe nye indsigter.

Vi taler slides med en smule tekst og en del illustrationer, og massevis af åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion og deling af medarbejdernes erfaringer og/eller undren fra praksis.

For noget tid siden blev jeg opmærksom på Bastian Overgaard, der taler varmt for at bruge stilheden under oplæg og til møder.

Det har jeg taget til mig. Hver gang morer jeg mig stadig over, hvor forvirrede deltagerne bliver, når jeg beder dem reflektere over mine spørgsmål i to minutter. Mens alle er tavse. To minutter er lang tid.

Inden vi går videre forsøger jeg altid at opsummere og knytte deltagernes inputs til den samlede “fortælling” vi er i gang med.

5. Aktiv deltagelse gennem relevante øvelser

Selvom tiden kan virke knap, så er jeg overbevist om vigtigheden af at involvere deltagerne aktivt gennem øvelser. Ved at mærke øvelser, der ikke blot er aktiviteter for aktivitetens skyld, men som fremmer meningsfuld bearbejdning af indholdet.

Her er det, som med eleverne nede i klassen, vigtigt med klare instruktioner og tydelige tidsrammer. Noget, jeg har lært på den hårde måde. Det er også vigtigt for mig at komme rundt og besøge grupperne, der arbejder. På den måde kan jeg følge med, give sparring og feedback.

Og så jeg har et nogenlunde billede af, hvad der skal foregår, når vi laver en fælles opsamling på øvelsen.

6. Refleksion og fokus på næste skridt

Selvom det måske føles sådan, når lærerne og pædagogerne skynder sig hjem for at lave aftensmad og være sammen med familien, så slutter et vellykket oplæg ikke, når tiden er gået og sidste slide er vist.

Næ – det gode oplæg skal rundes af med en meningsfuld opsamling, der sammenfatter dagens indhold og ikke mindst peger fremad mod, hvordan medarbejderne kan bruge deres nye viden i praksis.

Har vi lavet aftaler om, hvordan det bliver fulgt op. Så gennemgås vi dem altid lige, inden der afslutningsvis siges pænt farvel.

Her må jeg indrømme, at det altid er herligt, når nogle af deltagerne lige kommer forbi og giver lidt feedback, mens man står og bakker sine ting sammen. Hvordan skulle jeg ellers kunne forbedre mig til næste gang, hvis jeg ikke fik feedback?

Er formen på det engagerende oplæg så mejslet i sten?

Opskriften bag et engagerende oplæg har jeg brugt mange år på at forfine.

For mig har det alle årene været vigtigt også at lade sig inspirere. Og at turde prøve nye ting af. Nogle gange går det godt, mens det andre gange har den stik modsatte effekt.

Heldigvis har jeg endnu ikke mødt en skoleleder, lærer eller pædagog, der ikke havde mod på, at jeg prøvede nye ting af. Samtidig med, at de var meget overbærende, hvis det ikke helt gik som planlagt.

Vi du vide mere?

Hvis du er nysgerrig på, hvilke typer af oplæg og forløb, jeg oftest afvikler, så har jeg lavet en lille oversigt med beskrivelser.

Jeg har også et ugentlig nyhedsbrev, hvor jeg deler inspiration. Om alt fra oplæg til mere lavpraktiske øvelser, der kan bruges til møder og/eller i undervisningen.

Du er meget velkommen til at skrive dig op:

Jeg lover dig fuldtilfredshed, eller muligheden for at melde sig fra igen😉