I en tid hvor debatter om motiverende undervisning, skolereformer, nationale tests og elevtrivsel fylder meget i mediebilledet, er det måske på tide at vi lytter til dem, det hele handler om: Eleverne selv.
En rapport fra Tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med LEGO Fonden sætter fokus på netop dette – hvad mener børnene egentlig er motiverende undervisning?
Et omfattende studie
Undersøgelsen, der danner grundlag for rapporten “Motiverende undervisning ifølge børnene”, er baseret på svar fra over 1400 børn på mellemtrinnet og i udskolingen.
Derudover er der gennemført dybdegående interviews med 16 børn, og både skoleledere og lærere har bidraget med deres perspektiver. Dette giver et nuanceret og repræsentativt billede af, hvad der motiverer danske skoleelever anno 2024.
Udgangspunktet for indlægget her
Før omtalte rapport var jeg så heldig at få en snak med Nana Holstein fra Mandag Morgen om. Det blev til podcastafsnittet her, som danner udgangspunkt for indholdet i artiklen her.
Hvad ønsker børnene?
Et af de mest slående resultater fra undersøgelsen er børnenes ønske om mere eksperimenterende og udforskende undervisning.
Hele 62% af de adspurgte elever efterspørger flere opgaver, hvor de kan bruge computere, telefoner og lignende på en kreativ måde. Dette står i skarp kontrast til den klassiske tavleundervisning, som 36% af eleverne gerne vil have mindre af.
Men det handler ikke kun om at sidde bag en skærm. Børnene efterlyser generelt mere variation i undervisningen og muligheden for at arbejde mere hands-on med stoffet.
De vil gerne have lov til at eksperimentere, udforske og være kreative – kort sagt, de vil gerne være aktive deltagere i deres egen læring.
Medbestemmelse og rammer
Et andet centralt punkt i undersøgelsen er elevernes ønske om mere medbestemmelse. Hele 67% af børnene vil gerne have flere opgaver, hvor de selv kan vælge emne. Dette afspejler et ønske om at kunne forfølge deres egne interesser og dermed øge engagementet i undervisningen.
Det er dog vigtigt at bemærke, at børnene ikke efterspørger fuldstændig fri leg. De har brug for klare rammer og retningslinjer for, hvordan de kan bidrage og hvornår. Som en elev udtrykte det i et interview:
“Jeg ved ikke, hvad medbestemmelse er. Jeg har hørt, at fredagsvenner på deres skole har lov til at vælge noget i matematik, men det ved jeg ikke, hvad er.”
Dette understreger vigtigheden af, at lærere og skoleledere formår at skabe tydelige rammer for elevernes medbestemmelse. Det handler om at give eleverne valgmuligheder inden for en struktureret ramme, snarere end at overlade alt til deres egen fantasi.
Behov for bevægelse og pauser
Et tredje væsentligt punkt i undersøgelsen er børnenes ønske om at ændre rammerne for skoledagen. Hele 27% af de adspurgte børn efterlyser mere bevægelse, kortere pauser og generelt mere variation i skoledagen.
Dette ønske stemmer godt overens med den viden, vi har om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Mange elever er bevidste om, at de lærer bedre, når de får mulighed for at bevæge sig i løbet af dagen.
Det er derfor bekymrende, at regeringen har fjernet kravet om bevægelse i skoledagen, og det understreger vigtigheden af, at skoler og lærere fortsat prioriterer at integrere bevægelse i undervisningen.
Den kreative sjæl i skolesystemet
Et af de mest rørende eksempler fra undersøgelsen kommer fra Matilde, en elev i 6. klasse. Hun fortæller om sin kærlighed til kreativitet og hvordan hun savner muligheden for at udfolde sig kreativt i de ældre klasser. Matilde siger:
“Jeg kan lide bare at være kreativ. Jeg synes, det fede er, at man lidt kan være inde i sin egen verden.”
Matildes historie er desværre symptomatisk for en generel tendens, hvor kreativiteten og den eksperimenterende tilgang til læring ofte forsvinder, jo ældre eleverne bliver.
Dette skyldes ofte et øget fokus på prøver og karakterer, hvilket kan føre til en mere rigid og resultatorienteret undervisning.
Karakterernes indflydelse
Netop karakterer og prøver spiller en stor rolle i elevernes motivation, særligt i de ældre klasser. Hvor yngre elever ofte motiveres af anerkendelse i form af ros og positive tilbagemeldinger, bliver karakterer den dominerende motivationsfaktor i udskolingen.
Dette kan have både positive og negative konsekvenser. For nogle elever kan karakterer være en drivkraft, der får dem til at yde deres bedste. For andre kan det skabe et unødigt pres og stress, særligt hvis karaktererne knyttes til forestillinger om fremtidige muligheder og “det gode liv”.
Hvad kan vi lære af dette?
Undersøgelsen giver os som lærere, skoleledere og beslutningstagere en unik indsigt i, hvad der motiverer vores elever. Her er nogle centrale punkter, vi bør tage med os:
- Variation er nøglen: Eleverne efterspørger en mere varieret skoledag med mulighed for både kreativ udfoldelse, fysisk aktivitet og fordybelse.
- Meningsfuld medbestemmelse: Vi skal give eleverne mulighed for at have indflydelse på deres egen læring, men inden for klare og trygge rammer.
- Bevar kreativiteten: Vi skal arbejde på at bevare den kreative og eksperimenterende tilgang til læring, også i de ældre klasser.
- Balancer karakterfokus: Vi skal være opmærksomme på ikke at lade karakterer overskygge glæden ved læring og den indre motivation.
- Inddrag eleverne: Vi skal turde spørge vores elever om, hvad der motiverer dem, og bruge deres input aktivt i planlægningen af undervisningen.
Konkrete tiltag
Rapporten indeholder også et omfattende case-katalog med 12-14 forskellige eksempler på skoler og lærere, der aktivt arbejder med at implementere disse principper i praksis. Nogle har f.eks. indført en fast projektuge hver uge, mens andre har omlagt al deres undervisning til at være projektbaseret.
Disse cases viser, at det er muligt at skabe en mere motiverende og engagerende undervisning, selv inden for de eksisterende rammer. Det kræver selvfølgelig mod og vilje til at tænke ud af boksen, men resultaterne taler for sig selv.
En opfordring til handling
Som afslutning vil jeg gerne komme med en opfordring til alle, der arbejder med eller har interesse for vores skolesystem:
- Til lærere: Prøv at implementere nogle af disse ideer i jeres undervisning. Start småt, måske med en enkelt lektion om ugen, hvor I giver eleverne mere medbestemmelse eller eksperimenterer med mere kreative undervisningsformer.
- Til skoleledere: Overvej hvordan I kan støtte jeres lærere i at implementere disse ideer. Måske kan I afsætte tid til erfaringsudveksling eller invitere inspirerende oplægsholdere.
- Til forældre: Støt op om disse initiativer. Vis interesse for jeres børns kreative projekter og spørg ind til, hvad der motiverer dem i skolen.
- Til politikere og beslutningstagere: Lyt til børnenes stemmer. Overvej hvordan vores skolesystem kan indrettes, så det i højere grad imødekommer elevernes ønsker og behov.
- Til eleverne: Bliv ved med at give jeres mening til kende. Jeres input er værdifuldt og kan være med til at forme fremtidens skole.
Ved at tage udgangspunkt i elevernes egne ønsker og behov kan vi skabe en skole, der ikke bare underviser, men inspirerer og engagerer. En skole, hvor læring ikke er noget, der påtvinges udefra, men noget der opstår naturligt ud af nysgerrighed, kreativitet og engagement.
Lad os sammen arbejde for en skole, hvor Matilde og alle andre elever kan bevare deres kreative gnist og lyst til at lære – med motiverende undervisning hele vejen gennem skolesystemet.
Vi du læse mere om motiverende undervisning?
Så kan du fx læse blogindlægget “Skolen bør tage mere udgangspunkt i elevers egen motivation, nysgerrighed og undren“, hvor jeg også udfolder dele af podcasten og deler mine tanker om god og motiverende undervisning.
Nå ja – motiverende undervisning er også noget, som jeg holder af at fortælle om på skoler. Kunne det være noget for jer, så læs mere om mit oplæg og overvej, om vi skal tage en snak.