Hvad ved du egentlig om god planlægning af undervisning? Det ville jo være oplagt at overveje, inden du kaster dig ud i en ny model.
Præcis på samme måde er det vigtigt at lade eleverne reflektere over nogle ting, inden de går i gang med forløbet.
Det kan fx være:
- Hvad ved eleverne i forvejen?
- Hvad har de lyst til at blive klogere på?
- Hvordan vil de gå til opgaven?
Aktivering af forhåndsviden
Når du som lærer hjælper dine elever ved at bevidstgøre dem om, hvad de allerede ved, bliver det lettere at koble ny viden på deres eksisterende forståelse.
Det kan være viden om emnet fra tidligere, fra andre fag eller måske fra deres hverdag. Vær også opmærksom på, om der nogle fagord, de allerede kender, inden I starter ud.
Identifikation af “videnshuller”
Ved at reflektere over deres viden opdager dine elever hurtigere, hvor de mangler forståelse og/eller ordforråd. Det hjælper med at gøre dem mere målrettede, fordi de bl.a. kan fokusere på netop de områder, hvor man har mest brug for ny viden.
Øget motivation og relevans
“Videnshullerne” kan være motiverende ift. at de nu ved, hvad de ønsker at blive klogere på.
Men det kan også virke motiverende, hvis eleverne ser, at de faktisk allerede ved noget om emnet, men måske mangler lidt mere viden.
På den måde bliver det også lettere at forstå, hvorfor emnet er relevant, og hvordan det knytter sig til deres erfaringer.
Bedre struktur i arbejdet
Med et overblik over, hvad de ønsker at lære kan de lettere begynde at planlægge deres arbejde. Nu ved de, hvor de skal starte, og skal til at se på, hvordan de kan bygge videre.
I denne fase er det jo også oplagt, at de reflekterer over, hvordan de normalt bedst arbejder og lærer, når de skal lære nyt.
Det tredje bogstav i Oprah
R’et er det tredje element i planlægningsmodellen. Vil du læse, hvad de andre bogstaver står for, så er det tilbage til oversigten.
Du kan også tilmelde dig mit lille mailkursus, hvor du får tilsendt info og inspiration, hvis du vil prøve modellen med dine elever:
Skoleleder på jagt efter et oplæg til en pædagogisk eftermiddag, så skal du læse med her.