De fleste lærere kender den.

Den tomme stol.

Først er eleven syg en enkelt dag. Så kommer der et par morgener, hvor det er svært at komme afsted. Måske begynder beskederne på Aula at ændre karakter. Ondt i maven. Hovedpine. Træthed. “Vi prøver igen i morgen.”

Og på et tidspunkt er stolen ikke bare tom en gang imellem.

Pludselig er stolen blevet et tegn på noget.

Et tegn på skolefravær.

Skolefravær fylder i debatten

Derfor var det oplagt at tage med i Lærerundersøgelsen 2025, så jeg kunne blive lidt klogere på, hvordan lærerne oplever det i deres hverdag. 

I forbindelse med udformningen af de 5 spørgsmål, der kom med i undersøgelsen, var jeg så heldig at få hjælp af to fraværskonsulenter, der også selv gerne ville høre lærernes svar på: 

• Er der mange børn med skolefravær på din skole? 
• Er skolefravær noget, I taler meget om i dit team?
• Har du nok viden om, hvordan du kan forebygge skolefravær?
• Har I fokus på inklusion og forebyggelse af mistrivsel på din skole? 
• Oplever du et godt samarbejde med PPR i forbindelse med skolefravær? 

Ved hvert spørgsmål kunne lærerne vælge “ja”, “ved ikke” og “nej”.

Lad os se på, hvad de svarede. 

Skolefravær fylder mest i udskolingen

De mange læreres svar viser et tydeligt mønster: Skolefravær fylder på alle klassetrin, men mest i udskolingen. 

Hvis vi tager det første spørgsmål “Er der mange børn med skolefravær på din skole?”, så svarede 53,7 % af lærerne “ja”, 12,5 % svarede “ved ikke” og de sidste 33,8 % svarede “nej”. 

Alle lærerne har jo også svaret på, hvilket klassetrin de primært underviser på. Ved at samkøre de svar med svarene her, kan vi blive klogere på, hvor skolefravær fylder mest hos lærerne.

38,8 % af indskolingslærerne svarede fx “ja” på spørgsmålet her mod 50,8 % af mellemtrinslærerne. Blandt udskolingslærerne var det 66,4 %, der svarede ja. 

Lærerne taler om skolefravær med hinanden

Det samme mønster går igen, når lærerne bliver spurgt, hvorvidt “skolefravær er noget, de taler meget om i teamet”. Her svarede 77,1 % af lærerne “ja”.

Igen fylder det mest i udskolingen, hvor 85,1 % af lærerne svarede “ja” til, at de taler om det i deres team mod 67,4 % af indskolingslærerne og 76,1 % af mellemtrinslærerne.   

Ved lærerne nok til at kunne forebygge skolefravær?

På spørgsmålet “Har du nok viden om, hvordan du kan forebygge skolefravær?” svarede 23,1 % af lærerne “ja”, 20,5 % svarede “ved ikke” og de resterende 56,4 % af lærerne svarede “nej”. 

Her fordeler tallene sig mere jævnt, når det gælder klassetrin, og svinger så lidt, at man vist godt kan konstatere, at lærerne i gennemsnit ved lige lidt om, hvordan skolefravær forebygges.

Er der fokus på inklusion og forebyggelse?

På spørgsmålet om, hvorvidt der er fokus på inklusion og forebyggelse af mistrivsel på deres skole, svarede 81,7 % af lærerne “ja” og 11 % svarede “nej”. 

Her er det en smule omvendt ift. de svarmønstre, vi tidligere har set, for her har flest indskolingslærere svaret ja (84 %), hvilket ikke er væsentligt højere end de 82,5 % af lærerne på mellemtrinnet og de 80,1 % i udskolingen. 

Så vi kan vist godt konkludere, at lærerne oplever, at der er fokus på både inklusion og forebyggelse af mistrivsel på skolerne landet over. 

Samarbejdet med PPR

Det sidste spørgsmål handler om samarbejdet med PPR og kom med på foranledning af en af de to førnævnte fraværskonsulenter. 

Her svarede 36,1 % af lærerne “ja” til, at de oplever et godt samarbejde med PPR. 30,4 % svarede “ved ikke” og 33,5 % af lærerne svarede, at de ikke har et godt samarbejde. 

Ser vi på de lærere, der svarede “ja” og de klassetrin, de underviser på, så fordeler tallene sig således: 32,0 % af indskolingslærerne svarede “ja”, hvilket 40,8 % af lærerne på mellemtrinnet og 36,8 % af udskolingslærerne også gjorde. 

Mellemtrinslærerne er den eneste gruppe, hvor flere har svaret “ja”, end “nej” på spørgsmålet. 

Inspiration til dit videre arbejde med skolefravær

Nu har du set de rå tal på, hvad lærerne svarede tilbage i december 2025. Hvad kan du så bruge det til? 

Tja, alt efter hvad din rolle er, så har du forskellige muligheder. Som lærer eller pædagog kan du fx opfordre ledelsen til, at I får mere fokus på, hvordan skolefravær forebygges. 

Som skoleleder kan du på samme måde overveje, om det er et tema, der skal fylde mere fx på pædagogiske weekender og/eller på pædagogiske eftermiddage. 

Måske skulle du også tage en samtale med de af dine medarbejdere, der samarbejder mest med PPR, og høre, om de kan genkende lærernes svar. 

Uanset om du er lærer, pædagog eller skoleleder, så kan du også lytte med til to podcasts, som jeg har fået lavet om skolefravær og inklusion: 

Lyt til en ekspert på skolefravær

Den første podcast, som jeg vil anbefale, tager udgangspunkt i netop spørgsmålene om skolefravær fra Lærerundersøgelsen. 

Anne har mange års erfaring som lærer i børnepsykiatrien, leder i specialområdet, som VISO-specialist og har i mange år arbejdet omkring børn med langvarigt skolefravær.

I august 2025 udgav hun to bøger om skolefravær på Dansk Psykologisk Forlag. Og i marts startede hun som sekretariatschef i det nye Videnscenter mod skolefravær i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Men dette podcastafsnit blev optaget, før Anne tiltrådte den nye stilling, og derfor udtaler hun sig her som lærer og forfatter og ikke på vegne af det nye videnscenter. 

Alligevel kan jeg godt sige, at du som lytter bliver klædt godt på til fx at tage snakken om skolefravær med dine kolleger og/eller medarbejdere.

Lyt og få anbefalinger om inklusion og specialundervisning 

Et andet oplagt podcastafsnit er med formanden for den ekspertgruppe, som den daværende regering nedsatte for at blive klogere på inklusion og specialundervisning i skolen.

Formanden for gruppen hedder Anne Vang Rasmussen og er ud over det også rektor på Københavns Professionshøjskole. Undervejs i afsnittet fortæller hun en masse om, hvad de nåede frem til i ekspertgruppen. 

Lytter du med, bliver du derfor klogere på:

• Hvordan en pædagogisk-didaktisk handleplan kan blive et konkret redskab til tidlig indsats og øget samarbejde mellem skole, PPR og forældre.
  
• Hvorfor struktur og forudsigelighed ikke kun er for specialklasser – men gavner alle elever i almenundervisningen.
  
• Hvordan en ændring i lovgivningen og mindre bureaukrati kan give skoleledere, lærere, pædagoger og andre ressourcepersoner mere tid til det, der virkelig tæller: relationer, trivsel og læring.

Vil du læse hele Lærerundersøgelsen?

Vil du læse hele rapporten med lærernes mange svar, så skal du skrive dit navn og din mail i felterne herunder, så sender jeg den fluks afsted til dig: