Undervisning og formidling

Feedback i skolen?

Denne artikel i serien om Lærerundersøgelsen handler om feedback i skolen. I artiklen bliver du klogere på, hvor ofte og hvordan lærerne rundt om på landets skoler indsamler feedback.

Tilbage på Lærfest sidste år spurgte jeg en masse lærere, hvad de ønskede at blive endnu bedre til.

Svaret var (både i København og Aarhus) ret enslydende: deres arbejde med evaluering og feedback.

Derfor var det oplagt, at jeg i Lærerundersøgelsen og spurgte ind til lærernes arbejde med netop evaluering og feedback.

Det blev til følgende tre spørgsmål:

  • Bruger du synlige læringsmål o. lign. i forbindelse med opstart af forløb og aktiviteter?
  • Hvor ofte giver du dine elever feedback?
  • Hvad bruger du til at indsamle data på dine elever ift. evaluering?

Denne artikel kommer til at handle om svarene på de tre spørgsmål som, men vi starter lige at andet sted.

Først vil jeg nemlig lige præsentere dig for at citat fra John Hattie og Helen Timperlyes artikel “The power of feedback” (2007):

”Feedback er en af de mest kraftfulde indflydelsesfaktorer på elevernes læring og præstationer”.

I artiklen minder Hattie og Timperlye også læseren om, at feedback kan have en positiv effekt, men at vi ikke må glemme, at feedback også kan have en negativ effekt.

Du har sikkert oplevet på dine elever, hvordan et forsøg på at give konstruktiv feedback blev misforstået af en elev, der i stedet oplevede feedbacken som værende negativ?

Det har jeg selv. Mange gange.

Hvorfor inddrage spørgsmålet om synlige læringsmål?

Nu er jeg godt klar om, at alt det med synlige læringsmål for nogle år siden tog en smule overhånd.

Intentionen bag var sikkert god. For ifølge fx Hattie, så har det en positiv effekt på elevernes læring, hvis de på forhånd ved, hvad de skal lære.

At det så endte med, at alle aktiviteter på digitale læremidler skulle have tre læringsmål bygget op efter Blooms taksonomi betød nok, at det fik den modsatte effekt. Læringen blev, om man vil, måske for synlig?

Spørgsmålet om de synlige mål tog jeg med fordi jeg er af den stærke overbevisning, at god feedback bedst gives, hvis eleverne er indforståede med, hvad der gives feedback på.

Derfor skal de vide, hvad de skal arbejde med for at forstå, hvad de bliver vurderet på.

10,5% gør det aldrig

De adspurgte lærere kunne vælge mellem fire forskellige svar ift. spørgsmål om, hvorvidt de bruger synlige læringsmål i forbindelse med opstarten af forløb.

243 af dem svarede “nej” på spørgsmålet. Nu er det jo et fortolkningsspørgsmål, hvad der ligger i at bruge “synlige læringsmål o. lign”. Men jeg håber ikke at det betyder, at 10.5% af lærerne ikke forklarer eleverne, hvorfor de skal arbejde med et emne.

Antallet af lærere, der svarede “Ja, når vi starter et helt nyt forløb” og “Sjældent” er stort set lige store. 42,5% gør det hver gang de starter et nyt forløb om. 42,8% gør det sjældent.

Det efterlader 156 lærere (6,8%), der gør det hver gang de laver en ny aktivitet.

Over halvdelen af landets lærere bruger altså aldrig eller sjældent “synlige læringsmål o. lign.”.

Hvor ofte giver du dine elever feedback?

Mens du lige selv summer over, hvor ofte du giver feedback, så vil jeg lige præsentere dig for de mulige svar, som lærerne kunne give:

  • Jeg prøver så vidt muligt at nå nogle elever i hver time.
  • Når det lige passer ind.
  • Efter deres afleveringer.
  • Til elevsamtaler.
  • Andet (hvor de kunne uddybe).

Som du kan se i diagrammet, så er “Når det lige passer ind” den type feedback, der klart fylder mest med 64% af svarene.

Feedback i skolen

Når 35,6% svarer at de primært giver feedback efter afleveringer, så skal vi måske indtænke, at der er nok flere afleveringer jo ældre eleverne bliver.

Så måske ville tallet være højere, hvis kun udskolingslærere havde svaret?

26,4% af lærerne har svaret elevsamtaler, mens 23,2% prøver at nå det i hver time.

Som en også uddyber “Hver dag! Jeg anerkender børnenes indsats hver dag”.

For eleverne er det jo netop det, som feedback handler om: at få anerkendt deres indsats og at føle sig set.

Derfor er det også trist at læse nogle af de andre indblik i lærerlivet, der blev givet under “Andet”.

Fx har en svaret “Det er svært at nå med 28 elever, hvor 5 er “normal børn”” mens en anden lærer kort og godt skriver “Alt for sjældent”.

De to udsagn passer godt med det, som jeg også oplevede til Lærfest og rundt på skoler: Lærerne vil gerne være bedre til at give feedback. Du og dine kolleger ved nemlig godt, at det vigtigt.

Men der mangler ofte tid, inspiration og konkrete værktøjer.

Feedbacken skal jo baseres på noget, men hvad?

En af de ting, der altid har interesseret mig, når vi taler feedback (og evaluering) er den data, som læreren bruger. Derfor skulle der også indgå et spørgsmål om det i Lærerundersøgelsen.

Det blev til spørgsmålet “Hvad bruger du til at indsamle data på dine elever ift. evaluering.”, hvor lærerne fik følgende valgmuligheder:

  • Jeg spørger mine kolleger om deres oplevelser
  • Jeg observerer og lytter, når de arbejder sammen
  • Jeg lytter til deres mundtlige svar på mine spørgsmål
  • Skriftlige afleveringer
  • Quizzer/tests
  • Andet

Jeg skal lige huske at sige, at de kunne vælge to svar her.

De mange svar tyder på, at meget af vores feedback er baseret på elevernes mundtlighed. Fx svarer 84%, at de lytter til elevernes svar på deres spørgsmål. Læg hertil de 81,3%, der lytter, når eleverne arbejder sammen i grupper.

52,7% af lærerne anvender quizzer og test som en del af deres dataindsamling, mens 27,4% inddrager kollegernes oplevelser med eleverne.

Under “Andet” gemmer sig mange forskellige svar som fx logbog, padlets og meget mere.

Og så sender jeg da en kærlig tanke til de 67,4%, der anvender skriftlige afleveringer.

De skal måske tænke lidt om i takt med, at ChatGPT bliver bedre og bedre?

En kort opsummering – og en opfordring

Jeg startede jo ud med at skrive om vigtigheden af god feedback. Mine spørgsmål har ikke givet mig et svar på, om lærerne giver god feedback.

Det var heller ikke formålet.

For om feedback er god eller ej afhænger jo meget af konteksten og relationen mellem barn og voksen.

Det samme gælder indsamlingen af data. Nogle elever vil opleve én type quiz som det sjoveste, mens andre vil være hunderæd og frygte at skulle lave den. Nogle elever elsker at svare på lærerstillede spørgsmål foran hele klassen, mens andre ikke har modet.

Det vigtigste er at vi som undervisere aldrig glemmer, hvor motiverende god feedback kan være. Og dermed også, hvor demotiverende dårlig feedback kan være.

Derfor ender artiklen her med en opfordring til dig og dine kolleger:

  • Tal sammen om, hvordan I arbejder med feedback.
  • Brug tid på at overveje, hvordan du kan gøre det tydeligt for dine elever, hvad du forventer af dem.
  • Overvej, hvordan du løbende indsamler den nødvendige data du skal bruge for at give dem feedback.

Du gør sikkert allerede ovenstående.

Hvis ikke, så tag det med på næste teammøde og få snakken med kollegerne.