Undervisning og formidling

Skærme i skolen

Mit indtryk er, at langt de fleste er enige om, at vores elever ikke skal sidde foran en skærm hele skoledagen.

skærme i skolen

En af uenighederne består bl.a. om, hvor grelt det ser ud med brugen af skærme i landets mange klasselokaler.

Det spørgsmål var bl.a. et af dem, der fik mig til at lave Lærerundersøgelsen. Ønsket var at blive klogere på, hvordan brugen af skærme ser ud rundt om på landets skoler.

3 spørgsmål, der skulle gøre mig klogere på brugen af skærme

Jeg ville ikke kun at kende omfanget, men også være klogere på, hvorfor så mange oplever, at eleverne bare sidder foran en skærm i alle timer.

Derfor valgte jeg disse tre spørgsmål ud:

  • Hvor ofte anvender du digitale læremidler (fagportaler, videoer mm.) i din undervisning?
  • På en skala fra 1-5, i hvor høj grad får du den nødvendige støtte fra ledelsen ift. at implementere nye teknologier i din undervisning?
  • Hvad er dine største udfordringer ved at bruge nye teknologier i din undervisning?
Hvor tit sidder eleverne så foran en skærm?

Jeg spurgte bredt ind til digitale læremidler, da det kan være mere, end bare en fagportal fra et forlag.

Før vi ser på, hvad folk svarede, skal du lige have lov til at gætte:

Hvor mange % tror du bruge digitale læremidler i alle deres lektioner?

Det rigtige svar er 460 lærere. Hvis vi omregner det til %, så er det 20% af lærerne i undersøgelsen.

Gættede du rigtigt?

Næsten dobbelt så mange (38,9 %) svarede, at de bruger digitale læremidler cirka 1-2 gange om dagen.

33,8% svarede 1-2 gange om ugen. 1,9% bruger aldrig digitale læremidler.

Hvis det ikke fylder mere i skolen, hvorfor fylder det så i debatten?

Når kun 20% bruger det i alle deres lektioner og 38,9% bruger det 1-2 gange om dagen, hvad skyldes al den fokus så?

Hvorfor taler så mange elever, forældre, lærere, ledere, forskere m.fl. alligevel om, at skærmene fylder for meget i skolen?

Svaret fik jeg delvist fra en af deltagerne i undersøgelsen:

“Portaler ensretter undervisningen og gør den kedelig for mig og mine elever”

Ser vi nærmere på tallene, så handler det måske om, at lærerne ikke bruger de forskellige muligheder optimalt?

Noget kunne tyde på det. 902 af deltagerne svarede fx “Manglende viden om, hvordan tingene kan bruges i undervisningen.” på spørgsmålet om, hvad der var deres største udfordringer ved at bruge nye teknologier.

Det svarer til 40,6% af lærerne.

Sammenlagt med de 59,1%, der svarede “Manglende tid til forberedelse” kan det tyde på, at digitale læremidler og de nye teknologier, der kommer frem ikke udnyttes optimalt.

15,3% savner kollegial sparring om teknologierne og brugen dem, mens 121 (5,3%) af deltagerne ingen udfordringer har med nye teknologier.

Jeg tror skærmene kommer til at fylde meget som noget negativ, hvis lærerne ikke anvender dem varieret.

Koordinerer de heller ikke, hvem der anvender hvilke læremidler og/eller teknologier i løbet af ugen, så ender eleverne nemt med at sidde foran det samme design og klikke på de samme funktioner og løse samme type opgaver i alt fra dansk over geografi til samfundsfag.

Det lyder også kedeligt og kan let føre til det, der nogle steder omtales som portalkvalme.

Er lærerne begrænsede, når det gælder nye teknologier i undervisningen?

Da jeg så svarene på spørgsmålet om udfordringer, blev jeg overrasket over to af tallene.

Hele 31,6% svarede nemlig, at deres største udfordring var GDPR og at de ikke må bruge de teknologier, som de ønsker.

Hertil kommer 34,9%, der arbejder på en skole, der ikke køber de teknologier, lærerne ønsker.

Det er 1507 lærere, der på den ene eller anden måde bliver begrænset i at anvende teknologier, som de ellers gerne vil.

Støtter ledelsen nok op om lærerne?

Jeg ved godt, at jobbet som skoleleder er travlt.

Alligevel tillod jeg mig at spørge ind til, hvor meget lærerne føler på en skala fra 1-5, at de får den nødvendige støtte fra ledelsen, når det handler om at implementere nye teknologier i undervisningen.

Tallene overraskede mig.

12% af lærerne angav ved at svare 1 (“Al den støtte jeg skal bruge!”), at de fik meget støtte fra deres ledelse. 18% svarede 2, mens henholdsvis 19,6 og 19,2% svarede 4 og 5 (“Støtte?”).

Sammenligner vi de tal med tallene fra spørgsmålet om kurser, som jeg var inde på i en tidligere artikel, så er der en overvægt af dem, der svarede 3, 4 eller 5, der ikke har været på kursus for nyligt.

Skal vi skærme eller støtte lærerne?

Jeg mener, at tallene i min undersøgelse viser, at lærerne gerne vil bruge digitale læremidler og teknologier i deres undervisning.

Som jeg også var inde på i sidste uge, så stiger lærernes brug af digitale læremidler med 214%, hvis de selv har indflydelse på, hvad der bliver indkøbt.

Lærernes svar viser også, at de lærere, der underviser i flere fag, som de ikke har linjefagskompetence i, i høj grad anvender digitale læremidler i deres undervisning.

Debatten bør derfor i mine øjne ikke handle om, hvordan vi skærmer elever og lærere fra skærmene.

I stedet bør vi tage en debat om, hvor vi giver lærerne de bedste muligheder for selv at vælge til og ikke mindst fra.

Min påstand er, at vi står med et kæmpe efter- og videreuddannelsesbehov, når det gælder lærerne og it-didaktik.

Som med alt andet i undervisningen, så skal valget af digitale læremidler og skærme være kvalificerede valg med det formål at sikre den bedst mulige undervisning.

Digitale læremidler og skærme må aldrig blive nødløsninger på grund af økonomi, manglende faglig viden eller tid.

Er der en kur mod portalkvalmen?

Her vil jeg ikke trække spændingen, men straks komme med et rungende ja!

En af deltagerne i undersøgelsen kom delvist med svaret:

“De tilgår aldrig en portal på nettet. Jeg har valgt ud og kopieret”.

Kopiark kan virke besnærende, hvis alternativet er skærm fra 8-14.30.

Kuren er dog ikke en “Sådan slap jeg af med skærme på 30 dage!”-løsning, hvor du skal gå all in og smide alt elektronisk ud.

Lov mig i stedet at tænke over valg af teknologi, materiale, metode, arbejdsform mm.

For bøger, kopiark mm. kan have samme effekt som skærme ved overdreven brug.

Det bliver kedeligt.