Undervisning og formidling

De 6 største udfordringer ved lærerjobbet

Mit mål er jo at blive klogere på, hvordan livet så ud for lærerne i 2022. I den forbindelse kommer vi ikke udenom, at der følger visse udfordringer med jobbet.

Har du ikke læst forrige artikel, der handlede om, hvad lærerne er gladest for ved deres arbejde, så vil jeg anbefale, at du starter med dem.

For denne artikel handler nemlig om noget mere ærgerligt.

Vi er nemlig nået til spørgsmålet om, hvad der er de største udfordringer for lærerne.

Jeg gav deltagerne i undersøgelsen mulighed for at vælge to af følgende:

  • Manglende tid til forberedelse
  • Ikke nok muligheder for at vælge materialer til undervisning
  • Eleverne og deres måde at opføre sig på
  • Omfanget af skole-hjemsamarbejdet
  • Manglende samarbejde med kollegaer
  • Manglende samarbejde med ledelsen
  • Andet

Havde det været til BT eller Ekstra Bladet, så havde jeg skrevet noget i stil med:

“Du gætter aldrig, hvad lærerne svarede”.

Men det tror jeg nu nok, at du gør.

Manglende tid til forberedelse

I snart 10 år har vi talt om, hvorvidt lærerne har nok forberedelse. Sidste år mente hele 1533 af deltagerne i Lærerundersøgelsen, at det ikke var tilfældet. Det svarer til 66,8%.

Heldigvis har vi over de sidste år set flere og flere kommuner (senest Fredericia), hvor lærerne har fået mere forberedelse.

Forberedelse er også vigtigt, hvis vi ønsker det bedst mulige undervisning. Som du sikkert vil give mig ret i, så kræver god undervisning grundig planlægning.

Nummer to på listen overrasker mig

Sidste uge handlede om arbejdsglæde, hvor 94,4% havde svaret, at det bedste ved deres job var den daglige kontakt med eleverne.

Eleverne fylder desværre også negativt for mange lærere. Hele 1348 har svaret “eleverne og deres måde at opføre sig på”. Det er 57%!

Hertil kommer de mange, der har skrevet inklusion som uddybning. Måske ikke en overraskelse med tanke på den debat, der også kører for tiden – prøver vi simpelthen at inkludere for mange elever, der måske havde haft det bedre i andre tilbud?

Eller er eleverne for uopdragne og stadig påvirket af nedlukningerne?

Jeg har ikke svaret, men jeg ved, hvor vigtige gode relationer mellem voksne og børn er. Så jeg håber, at de 57% ikke tænker på alle deres elever, men på enkelte eller på særlige situationer, når de svarer, som de gør.

Børn er skønne – desværre har de forældre

Sådan har en af deltagerne skrevet. Måske er det også sådan resten af de 35,1%, der har svaret “omfanget af skole-hjemsamarbejde” tænker.

Om det er tilfældet ved jeg ikke, men 805 har valgt den udfordring som en af de største. Det er i mine øjne trist.

For et godt samarbejde mellem skole og hjem er vigtigt, hvis vi skal lykkes. Men jeg forstår godt lærerne. Har selv fået lange mails på AULA med udgangspunkt i en besked, der var ment kort og venligt.

Og nogle gange kan man få fornemmelse af, at forældrene står klar med høtyve, fakler og leerne hvæsset for at få en undskyldning eller ændret noget.

Vi kommer nok ikke udenom, at forældrene altid vil være et aspekt, når vi arbejder med børn. Så måske skal vi se endnu mere på, hvordan vi bedst muligt kommunikerer mellem skole og hjem. Her er AULA måske ikke altid den bedste løsning.

21% mangler mulighed for selv at vælge materialer!

483 har valgt “Ikke nok muligheder for at vælge materialer”. Det kan jeg virkelig godt forstå er frustrerende!

Et af undersøgelsens andre spørgsmål gik netop på, om de var med til at vælge, hvilke læremidler, de kan anvende med eleverne. Her svarede 30,5% nej fordi skolen købte fælles ind.

Øv.

Som lærer skal man da kunne vælge selv. Om ikke andet, så være med til at påvirke valget af læremidler gennem fx fagteamet.

Hvordan får vi ledelsen mere på banen?

I sidste artikel så vi, at meget få havde valgt sparring med ledelsen som en af de ting, de var glade for ved deres arbejde. Når det gælder manglende samarbejde med ledelsen, så har 432 valgt det som svar.

18,8% af lærerne i undersøgelsen mangler et godt samarbejde med deres ledere. Jeg håber derfor, at der er en skoleleder eller to, der læser med.

For opfordringen til og rammerne for det gode samarbejde skal vel komme fra jer?

Vi er ikke i mål med det gode teamsamarbejde

Ledelsen er ikke det eneste, som en større gruppe af lærere efterlyser et øget samarbejde med.

15,2% angiver nemlig “manglende samarbejde med kollegaerne” som en af de store udfordringer ved lærerjobbet.

Når jeg læser de svar, hvor deltagerne har skrevet, så står der ting som “meningsløse møder” og “manglende tid til sparring med kollegerne”.

Igen peger pilen til dels på ledelsen, som jeg har lyst til at stille to spørgsmål:

  • Er der skabt de rigtige rammer for det gode teamsamarbejde på skolen?
  • Har alle en fælles forståelse af, hvad møderne skal bruges til?

Svarene på de to spørgsmål løser ikke alt, men de kan være med til at starte nogle rigtig gode samtaler.

Jeg har set mange steder, hvor et systematisk arbejde med udgangspunkt i netop de spørgsmål starter en proces, hvor det bliver tydeligt for de fleste, hvilken stor værdi, der ligger i et stærkt samarbejde.

Hvad skal vi løse først?

Hvad de sidste 224 personer oplever som en udfordring ved jeg ikke. Måske kopimaskinen, dårlige kaffe eller noget tredje. De svar, hvor lærerne selv har skrevet, passer næsten alle sammen ind i de ovennævnte kasser. Det er også de udfordringer, som jeg tænker vi skal fokusere på først.

Og gid jeg havde svarene!

Det har jeg desværre ikke. Men jeg har mange gode bud. Og i mine øjne er det områder, som vi skal diskutere mere.

Både i medier som Folkeskolen, men især i de forskellige teams ude på alle landets skoler.