Uha, der kunne skrives meget teori under en overskrift som “Evalueringsøvelser”.
Du må dog ”nøjes” med en række simple og konkrete øvelser, der er oplagte at bruge i dit arbejde med at evaluere din undervisning, såvel som elevernes viden om et givent emne.
Undervejs vil du lægge mærke til, at øvelserne kræver en række gode spørgsmål. Dem kan du få inspiration til at lave på siden Sådan stiller du gode spørgsmål.
Fem formative øvelser
Vi begynder med fem formative evalueringsøvelser, der kan gøre dig klogere på elevernes arbejdsproces og på tilrettelæggelsen af din undervisning.
3-2-1 – en sand klassiker
Du kender den sikkert for den har været i brug i mange år. Måske fordi den er let at forklare. Og fordi det bliver tydeligt for både dig og eleven, hvad de har fået ud af timen. Kigger du i bøger og på nettet, så findes den i forskellige versioner.
Jeg har valgt en af de mere klassiske:
- 3 ting, som eleven lærte af forløbet/dagens undervisning o.a.
- 2 ting, som eleven fandt interessant og gerne vil lære mere om.
- 1 ting, som eleven havde svært ved.
Det er oplagt at variere ovenstående, så det fx nogle gange kan være én ting, som eleven fandt virkelig sjovt, tre ting eleven ikke vidste i forvejen og så videre.
Indsamlingen af den data, som du får i øvelsen, kan også variere. Men det er vigtigt, at eleverne får indtrykket af, at deres svar har en modtager.
Enten kan de skrive det ned og du kan samle det ind (egnet, hvis du tænker, at de kan være lidt generte) eller du kan bede nogle af dem læse deres højt.
Refleksionsspørgsmål i en gang ”Dobbeltcirkel”
Denne øvelse er fra cooperativ learning, hvorfra du sikkert kender øvelsen ”Dobbelcirkel”. For god ordens skyld forklarer jeg dog lige øvelsen i denne kontekst.
Når du har fordelt eleverne i to lige store cirkler, hvor de står ansigt til ansigt (den inderste cirkel står med ryggen mod midten) læser du det refleksionsspørgsmål, de skal besvare, op eller viser det på tavlen.
- Stil dig i midten, eller list rundt og lyt ved nogle af de elever, der måske ikke har gjort så meget opmærksomhed på dem selv i løbet af undervisningen.
- Giv dem fx 1 minut til at reflektere over spørgsmålet og 1 minut hver til at besvare det.
- Roter så den yderste gruppe og lade dem forklare det igen, eller stil dem et nyt spørgsmål.
Ender du med, som jeg ofte gør, med for mange spørgsmål, så kan øvelsen let ændres til en Svar og byt-øvelse.
Små interviews
I denne øvelse skal eleverne både reflektere over dine spørgsmål, men også være aktivt lyttende ift., hvad deres klassekammerater har fået ud af det, som I nu en gang evaluerer.
Først og fremmest, så skal du lave nogle spørgsmål, der passer ift. de ting, som I har arbejdet med, og som du gerne vil blive klogere på.
Herefter går eleverne sammen to og to med hver deres papir og blyant.
- Elev A svarer nu på det spørgsmål, som du har valgt de skal reflektere over, mens elev B noterer A’s svar.
- Elev B læser nu højt, hvad vedkommende har skrevet og der rettes eventuelt til.
- Rollerne byttes om.
Som med de andre evalueringsøvelser skal du huske at oplevelsen af en autentisk modtager vil få eleverne til at tage opgaven mere alvorligt. Om modtageren så ”bare” er dig, eller om enkelte af deres svar skal læses højt, kan du lade dem være med til at bestemme.
Elevens billet ud
Øvelsen her har jeg ofte lavet mundtligt, hvor eleverne skal viske svaret i mit øre, før de får lov til at gå.
Det kan være klassiske quiz-spørgsmål om det indhold, som I har arbejdet med, men i eksemplet her, fokuserer vi mere på deres refleksion og gør opgaven skriftlig.
- Giv hver elev en lille seddel (fx en post-it) og bed dem stå klar med en blyant.
- Bed dem nu skrive på den ene side af papiret, hvad de stadig undrer sig over efter din undervisning.
- På den anden side noterer de én ting, som de især husker undervisningen for.
- På vej ud ad døren afleverer de deres post-its til dig.
Du kan jo overveje, om nogle af dem skal læse deres svar højt, inden de forlader klassen. Eller, om de skal skrive navne på, så du eventuelt kan følge op mere individuelt.
Øvelsen kan også laves fælles med fx Mentimeter, hvis du tænker det kunne være en mulighed.
En anden variation på øvelsen kunne være at bede dem reflektere over et spørgsmål til dagen efter. Her bliver deres svar adgangsbilletten til undervisningen.
Hvad har jeg lært?
Denne øvelse er simpel i sig selv og kræver ikke andet, end papir og farvede blyanter (laves den digitalt, så skal de bare skifte farve på skriften, hvilket de fleste elever sagtens kan).
- I slutningen af din undervisning finder de papir og en almindelig blyant frem.*
- Ud fra de refleksionsspørgsmål, som du præsenterer på tavlen skriver de nu korte sætninger og stikord som svar.
- Næsten gang I har afsluttet en time, eller en øvelse vælges en ny farveblyant og de noterer igen korte sætningen og stikord.
- Denne øvelse gentages så mange gange, du finder det relevant (hver gang med en ny farve).
*det kan også være løbende efter de opgaver, som eleverne arbejder med.
Afslutningsvis skulle eleverne meget gerne sidde tilbage med et mindmap eller en tekst, hvor de tydeligt vil kunne se en progression i det de har lært. Progressionen vil fremgå af de forskellige farver, de har brugt.
Du kan også bede dem lave øvelse i fællesskab som en slags “Møde på midten”, hvor de skriver på samme papir for at samle op i fællesskab i midten af papiret.
Seks summative øvelser
Flere af de ovenstående evalueringsøvelser kan sagtens ændres til at være mere summative med et fokus på, hvad eleven har lært om et givent emne. Det kan fx være oplagt, hvis du vil blive klogere på, om de valgte materialer har været for svære, eller hvilke dele af emnet, du måske burde have fokuseret mere på.
Elevens billet ud
Samme øvelse som før, men med spørgsmål direkte møntet på fakta o.a., som I har arbejdet med i undervisningen.
Og, som nævnt tidligere, så kan den også laves dagen efter som ”elevens indgangsbillet”, hvor de fx skal give mig årsagen til en begivenhed, et grundstof eller andet før de må komme ind i klassen.
Jeopardy
Nu ved jeg faktisk ikke, om jeg kommer en smule i karambolage ved at bruge navnet, men vi tager chancen. Du og eleverne kender sikkert den populære quiz, men brug dog lige lidt tid på at forklare dem, at du kommer med svaret og de stiller spørgsmålet.
Sørg for at lave en god af kategorier, der alle omhandler det emne, som I har arbejdet med.
Nu er jeg historielærer, så jeg kunne fx finde på at lave en Jeopardy om 2. Slesvigske Krig. Alt efter, hvilket materiale, som vi har brugt, kunne mine kategorier så fx være ”Det storpolitiske spil”, ”Optakten”, ”Slagets gang”, ”Efterspillet” og ”Krigen i kunsten”.
Til hver kategori laver du så 5 spørgsmål af forskellig sværhedsgrad. Staldtip: smid eventuelt tekster fra forløbet i Chat-GPT og få den til at hjælpe med spørgsmålene.
Quizzer
”Alle elsker quizzer” er en sætning, som jeg ofte hører. Måske er det også rigtigt? Det fleste jeg møder mener i hvert fald, at de er sjove at deltage i. Sørg dog for, at der er spørgsmål, så de fleste kan være med.
Quizzer kan være en sjov og god måde at slutte et forløb af på. Der findes en del GDPR-venlige programmer til at lave dem online. Her kan eleverne bruge deres telefoner eller computere til at svare. Eller quizzerne kan laves mere klassisk, hvor eleverne svarer mundtligt. En anden mulighed er også, at de besvarer spørgsmålene skriftligt.
Den hårde quizmaster giver ikke sine elever valgmuligheder, men dette er også en mulighed (se i den forbindelse øvelsen herunder).
I udarbejdelsen af dine spørgsmål er Chat-GPT også oplagt. Kopier den/de læste tekst/-er ind og få den til at give dig nogle gode ideer til spørgsmål.
Tip en 13’er
En af de klassiske evalueringsøvelser, hvor du gennem en række spørgsmål bliver klogere på, hvad eleverne ved om et emne. Forskellen fra quiz og tip en 13’er kan fx være, at du giver eleverne nogle valgmuligheder. Lad dem fx vælge mellem 1, X og 2 alt efter, hvilken af dine muligheder, de mener det rigtige svar.
Ud over at benytte metoden som afslutning, så overvej om det kunne relevant at bruge som opstartsøvelse. I så fald får du et indblik i, hvad de allerede ved om et emne.
En anden idé er at dele de 13 spørgsmål op i mindre temaer, der hver fx fokuserer på stof bearbejdet gennem en specifik arbejdsform, stof læst i en fagtekst, set i en film og så videre.
På den måde får du både indblik i, hvilke arbejdsformer og modaliteter, der fungerer godt med klassen som helhed, men også ift. de enkelte elever.
Trafiklyset / Rød, gul, grøn
Øvelsen her findes i mange forskellige afskygninger, men alle med det til fælles at eleverne skal vurdere deres egne evner og/eller holdninger ved hjælp af farverne fra trafiklyset.
Rigtig mange lærere bruger modellen her fx op til elevsamtaler. Her bruges den til at blive klogere på, hvordan eleven fx har det med indholdet i danskundervisningen, klassekammeraterne m.m.
Modellen er også oplagt at bruge, hvis du vil være klogere på om der er skabt den rette evaluerings- og feedbackkultur i klassen. Det kan du gøre ved fx at spørge, om de tør række hånden op i klassen, om de tør bede sidemakkeren om hjælp og så videre.
Vis mig dit svar
Øvelsen er simpel og kan bruges til at give dig et hurtigt overblik over, hvordan klassen har forstået indholdet i dagens undervisning.
- Hver elev sidder klar med en blyant og et stykke papir med front mod dig.
- Du stiller nu et spørgsmål og beder dem skrive svaret ned.
- Giv dem lidt tid og bed dem nu vende papiret, så du kan se deres svar.
- Gentag et par gange alt efter dit behov og ikke mindst, hvor motiverede de er.
Visk tavlen ren
Ud over at du får et indblik i, hvad og hvem, der kan huske hvilke dele af din undervisning, så kan denne evalueringsøvelse også være med til at eleverne i klassen får et indblik i, hvor meget viden de egentlig har tilsammen.
- Skriv en masse spørgsmål på tavlen.
- Lad nu eleverne vælge på skift, hvilke de vil svare på.
- Svarer de rigtigt, så slettes spørgsmålet (og de kan evt. få et point), men svarer de forkert, så bliver spørgsmålet stående.
Opsæt eventuelt forskellige benspænd og måder, de kan få hjælp på. Fx kan du lade dem bruge deres noter. På den måde lærer de (måske) også, at det kan betale sig at tage gode noter.
Vil du bygge videre og evt. prøve andre evalueringsøvelser?
Nu har du fået præsenteret en række korte evalueringsøvelser, der let kan bruges til afslutningen af hver lektion. Enkelte er også oplagte at bruge spredt ud over lidt flere undervisningsgange.
Arbejder I med længere forløb, hvor de fx skal fordybe sig i projektorienteret arbejde, vil jeg anbefale at I bruger logbøger. Her kan de fx, tegne, skrive, klistre og på andre kreative måder for tydeliggjort deres læreproces.
Logbøger kan jo fx være noget, de laver derhjemme i god ro og mag, for så at aflevere til dig dagen efter. På den måde kan du blive klogere på deres arbejdsproces. Husk dog at bruge tid på at give dem feedback på det, som de afleverer.
Inspiration til arbejdet med disse evalueringsøvelser?
Du kan jo selvfølgelig tage en eller flere af ovenstående øvelser og bruge efter din næste undervisning.
Men er du interesseret i, hvordan jeg har tænkt dem ind i et forløb, hvor fokus er på et mere systematisk arbejde med evaluering, så tilmeld dig mit 6 ugers forløb: