Hvad tænker du umiddelbart, når du hører ordene “feedback til elever”? Måske tænker du karakterer og røde streger på papir, hvis du er på min alder. Men du kan heldigvis give feedback til dine elever på mange andre måder.
En god feedbackkultur er vigtigt for eleverne
Noget af det, som jeg selv husker fra min skoletid, er den feedback, jeg fik fra lærerne. Både den gode, men desværre også den dårlige.
Min dansklærer tegnede fx små elefanter, der kom med kommentarer til mine danskstile. En hyggelig og god måde – også selvom elefantens kritik nogle gange var lidt hård.
Du kan sikkert også huske noget af den feedback, som du fik?
Ikke at artiklen her skal dvæle ved din og min skoletid, men jeg kom til at tænke på det, da jeg sad og læste op på betydningen af feedback ift. elever og deres læring og trivsel.
At feedback er vigtigt for eleverne, er ikke noget, som jeg selv har fundet på.
Effektiv feedback hjælper eleverne
Du har helt sikkert hørt om John Hattie, der har forsket meget i, hvad der virker godt i skolen. Hattie er blandt dem, der fremhæver vigtigheden af god og konstruktiv feedback, når det gælder elevernes oplevelse og udbytte af at gå i skolen.
Gennem effektiv og konstruktiv feedback kan du som lærer identificere dine elevers individuelle behov, sikre dig at de er på ”rette vej” og forbedre deres læringsresultaterne, hvis jeg må bruge det ord.
Det er kort fortalt din rolle at vejlede eleverne, så de kan opnå deres fulde potentiale.
Vil du læse mere om, hvad Hattie siger om fx typer af feedback, så er her et par links:
Skab et trygt miljø
En anden ”feedback-ekspert”, som du sikkert kender til, er psykolog Carol Dweck. Hun taler om vigtigheden af et at vi som voksne skaber et trygt og understøttende læringsmiljø for eleverne.
Her spiller en god feedbackkultur en afgørende rolle. Den konstruktive feedback er nemlig med til at fremme vækst og udvikling (frem for fokus på præstationer) og er med til at understøtte et miljø, hvor elever (og de voksne omkring dem) føler sig trygge ved at eksperimentere, fejle og lære af deres fejl.
Udvikling af selvbevidsthed og selvværd
Feedback er også noget af det, der er med til at gøre eleverne bevidste om deres potentiale. Både fagligt og socialt. Samtidig er det også det, der er med til at øge deres selvværd, når de får oplevelsen af at lykkes.
Omvendt er det også her, feedback viser sig fra sin mere farlige side. For forkert eller dårlig feedback kan også gøre det modsatte.
De voksne må gå forrest
Det kan være utroligt let at sige, at man ønsker at skabe den type feedbackkultur, som jeg lige har beskrevet. Den positive vel at mærke.
Men i virkelighedens verden kræver det ofte noget knofedt. Her har vi som voksne en vigtig rolle i at gå forrest som forbilleder for eleverne. Fx ved at lade dem give os feedback, men måske også gøre det tydeligt for dem, at de voksne på skolen også giver hinanden feedback på deres arbejde.
Skab et fælles sprog om feedback
Vejen mod et trygt og understøttende læringsmiljø kræver tid.
Både til at de voksne kan planlægge, hvordan de vil gå til opgaven. Men også tid til at klæde eleverne godt på til at modtage feedback. Og på sigt også give dig, de andre voksne og de andre elever konstruktiv feedback.
Det er fx oplagt at starte med at få skabt et fælles sprog og bruge en håndfuld af de samme redskaber/øvelser i processen. På den måde vil eleverne opleve, at I samarbejder omkring det, men også slippe for hele tiden at skulle forholde sig til nye tiltag.
Her er variationen dog vigtig, så det ikke bliver gabende kedeligt og ensformigt.
Styrk relationerne
At kunne give og modtage feedback kræver også tillid. Massevis af tillid.
Derfor er det vigtigt, at eleverne oplever at du vil dem. At din feedback kommer fra et godt sted og er ment som en hjælp.
En opgave, der på ingen måder er let. Det oplever jeg regelmæssigt med begge mine børn, som jeg ellers burde have opbygget rigtigt gode relationer til.
Forudsigelig feedback
Med forudsigelig feedback mener jeg ikke automatreaktioner på fx dårlig opførsel, eller standardkommentarer, som dine elever efterhånden bliver vant til.
I stedet vil jeg rette fokus på vigtigheden af, at eleverne ved, hvad de får feedbacken på. Her er det fx vigtigt, at opgavens mål er tydelige for eleverne, men også at de ved, hvad de kan forvente at få feedback på efter fx et forløb. Det kan også være, at I ligefrem aftaler, hvad du vil holde øje med og give dem feedback på.
Hjælp til fx at lave mål med eleverne, har jeg gjort mig lidt tanker om andet steds i artiklen SMARTEe mål i skolen.
Få ledelsen med på vognen
Nu kan lærere og pædagoger klare rigtigt meget selv. Og opgaven med en god feedbackkultur er sikkert også noget, som du og dine kollegaer snildt ville kunne løse.
Men hvorfor ikke tage ledelsen med på råd?
Bl.a. fordi de kan være med til at spare, men også hjælpe med tid og ressourcer til fx planlægningen. Det er jo også i deres interesse, at der på skolen kommer et miljø, hvor regelmæssig og grundig feedback er en naturlig del af skoledagen.
Måske har de også adgang til nogle værktøjer, der vil kunne hjælpe jer i arbejdet ude i klasserne?
Hvad med alle de andre skoler og feedback?
Nu ved jeg ikke præcist, hvordan landet ligger. Hverken på din skole, eller på naboskolen.
Men jeg ved fra min egen lille rundspørge til to gange Lærfest og Skoleledernes årsmøde, at mange lærere og skoleledere ønsker at være endnu bedre til at evaluere og give feedback.
Derfor lod jeg det også fylde i Lærerundersøgelsen og i Skolelederundersøgelsen.
Så er du nysgerrig på, hvordan andre lærere giver feedback, så er artiklen Lærernes brug af feedback: Hvordan og hvor ofte? et godt sted at starte.
Tips og tricks til feedback
Nu kunne jeg godt skrive en masse tips og gode øvelser til dig lige her. Men jeg vil gerne have, at du forpligter dig en smule mere.
Derfor har jeg lavet et lille program, som du får tilsendt pr. mail. En gang om ugen i 6 uger vil du modtage en øvelse eller opgave, du tester med eleverne.
Afslutningsvis vil jeg så bede dig om lidt feedback på, hvordan det er forløbet.
Lyder det interessant, så skriv dig op til forløbet: