Vi ved, at feedback er vigtigt for eleverne. Så er det vel også tilfældet for lærerne?
Og hvis feedback er noget af det, der har størst betydning for elevernes udvikling. Kunne det samme så ikke være tilfældet for lærernes udvikling?
Hvordan får lærerne feedback?
Fokus på den feedback, som lærerne får, er et af de nye spørgsmål i Lærerundersøgelsen 2023.
Spørgsmålet lød kort og præcist:
Hvordan får du som lærer primært feedback på dit arbejde?
Lærerne fik så følgende valgmuligheder, som de gerne måtte vælge flere af:
- Regelmæssig dialog om min undervisning og mit relationsarbejde med kollegaerne.
- Regelmæssig dialog om min undervisning og mit relationsarbejde med ledelsen.
- Jeg spørger mine elever (fx efter et forløb).
- Forældrehenvendelser på AULA.
- Til den årlige MU-samtale.
- Andet (hvor lærerne kunne uddybe)
Langt de fleste taler med kollegaerne
Regelmæssig dialog om undervisningen og om relationsarbejdet med kollegaerne er noget af det, som rigtigt mange lærere bruger, når det gælder feedback om deres arbejde.
Men det er dog ikke alle, der har valgt den mulighed. Faktisk er det kun 56%, der gør det. Her kan ordet “regelmæssig” dog spille ind.
Men måske et tegn på, at lærere, pædagoger og ledere ikke taler nok med hinanden om, hvordan det går med deres arbejde?
Feedback fra ledelsen
For den regelmæssige dialog med ledelsen fylder ikke meget. Kun 16,6% har valgt det svar. Det på trods af, at leder i Skolelederundersøgelsen gav udtryk for, at de ofte talte om undervisning mm. med medarbejderne, men det kan jo meget vel skyldes at den enkelte medarbejder ikke oplever det sådan.
Hertil tænker jeg også, at det er fair at lægge tallet for MU-samtaler, hvor 26,6% har svaret, at det er her de primært får feedback. En af dem, der har svaret “Andet”, fremhæver endda, at den årlige MUS på vedkommendes skole i stedet er hvert andet.
Under “Andet” er der desværre flere, der afgiver at ledelsen ikke virker interesseret. Fx skriver en af lærerne “Ingen (!) respons fra ledelsen”.
Vi tager også lige det her triste svar med “Jeg får ikke feedback fra ledelsen, ej heller ved mus (de har ikke nok kendskab til, hvordan jeg underviser)”. Ledelsen bør da have kendskab til, hvordan der undervises rundt om på skolen.
Tør vi spørge eleverne?
En oplagt kilde til information om, hvordan det går med ens undervisning og relationsarbejdet, er vel eleverne. 54,5% af lærerne svarer da også, at de spørger deres elever.
Det gør mig jo nysgerrig på flere ting. Både, hvor alle ikke har valgt den mulighed. Men også hvordan de spørger eleverne. Jeg håber, at du og kollegaerne på skolen har modet til at spørge eleverne.
For ser vi fx på Forstås undersøgelse, hvor de har spurgt 1000 grundskoleelever, så føler eleverne sig vist ikke hørt i særlig høj grad.
Eleverne er ellers i min optik et oplagt sted at undersøge, hvordan det går med undervisningen. Ser jeg på tallene ift. trin, så lader der ikke til at være den store forskel på, om indskolings- eller udskolingslærere tager eleverne med på råd.
Hvad så med forældrene?
En del af min nysgerrighed gik også på, hvor meget AULA ville fylde, når det gælder lærerne og den feedback de får.
I tidligere artikler har jeg jo været inde på, at forældrene af en del blev opfattet som en af udfordringerne ved lærerjobbet.
Om det er tilfældet for de 16,6% af lærerne, der har svaret, at de får feedback på deres arbejde fra elevernes forældre, skal jeg ikke kunne sige. Men mon ikke, at en del forældrehenvendelser let kan læses som en feedback på ens arbejde?
Vi skal turde tale mere om vores praksis
På mange af de skoler, jeg har besøgt, har vi også talt om det med, hvordan lærerne får feedback. Ønsket er stort set altid, at de ønsker mere. Men, ganske som undersøgelsen her viser, sker det på mange forskellige måder.
Tid nævnes tit som en faktor.
Og helt som feedback fra lærer til elev kræver tid til at indsamle data, så kræver feedback fra kollegaer og ledelse jo også tid. Fx til at komme ned og observere. Måske tale med elever eller på anden måde indsamle data, der kan kvalificere samtalen med den pågældende lærer.
Om det er tid, eller måske snarere mod, der mangler ift. elevernes feedback, ved jeg ikke. Men umiddelbart tænker jeg, at man ved at bruge ret simple værktøjer kan finde ud af, om eleverne fx føler sig udfordret, set, hørt og så videre.
Måske kunne man endda sidde i planlægningsfasen, og tænke elevernes feedback ind. Det kunne så evt. samkøres med fx spørgsmål, hvor man som lærer og bliver klogere på elevernes udbytte af undervisningen.
Et spørgsmål, der er kommet for at blive
Spørgsmålet om, hvorvidt lærere får nok feedback er også med i den næste udgave af Lærerundersøgelsen.
For de mange svar på spørgsmålet kan forhåbentlig være med til at sætte en debat i gang om, hvordan ledelserne på landets skoler bliver endnu bedre til at give lærerne feedback. Og måske også tænker lærer til lærer feedback endnu mere ind i teamsamarbejdet.
Og internt i lærergruppen til at reflektere mere over, hvordan de kan bringe eleverne endnu mere i spil, når det gælder feedback på deres arbejde.
Her på falderebet får du lige et citat med, som meget fint opsummerer, hvorfor fokus på den feedback, lærerne får er vigtigt:
“Vi har alle brug for folk, der vil give os feedback. Det er sådan vi bliver bedre”.
– Bill Gates
Jeg kan ikke love flere Bill Gates citater i mit nyhedsbrev.
Men jeg tør godt love, at der vil være ting, der kan gøre dit arbejde lettere og måske også inspirere dig til at blive endnu bedre til fx det med feedback.