Undervisning og formidling

Lærernes brug af feedback: Hvordan og hvor ofte?

Hvordan ser det ud med lærernes brug af feedback? Hvordan gør de og ikke mindst, hvor ofte giver de eleverne den?

To spørgsmål, som jeg elsker at tale med lærere og skoleledere om, og som derfor også skulle med i Lærerundersøgelsen 2023.

Feedback – et tveægget sværd 

Det lyder måske mærkeligt og voldsomt, når jeg kalder feedback for at tveægget sværd. 

På den ene side kan vi bruge feedback til at motivere og fremme elevernes udvikling. Men vi kan desværre også komme til at tage motivationen fra dem og få dem til at miste lysten til at lære mere. 

Når vi så samtidig ved, fx fra John Hatties arbejde, hvor vigtigt feedback er, så er det i mine øjne særlig vigtigt at vi tænker grundigt over, hvordan og hvordan vi giver den til eleverne.

Derfor spurgte jeg igen ind til, hvordan lærerne arbejder med feedback i skolen, da jeg lavede Lærerundersøgelsen 2023, hvor det  blev det til disse to spørgsmål: 

  • Hvor ofte giver du dine elever feedback?
  • Hvad bruger du til at indsamle data på dine elever ift. evaluering.
De fleste gør det, når det lige passer ind

Lad os se, hvad lærerne svarede på de to spørgsmål. Vi starter med, hvor ofte lærerne giver feedback. 

For god ordens skyld vil jeg lige præsentere dig for svarmulighederne: 

  • Efter deres afleveringer.
  • Til elevsamtaler.
  • Når det lige passer ind.
  • Jeg prøver så vidt muligt at nå nogle elever i hver time.
  • Andet (hvor lærerne i starten kunne uddybe)

Jeg vil også lige nævne, at lærerne kunne vælge alle de muligheder, de ville.

Lærernes brug af feedback: Hvordan og hvor ofte?

I lighed med svarmønsteret fra 2022 har de fleste lærere svaret, at de giver feedback, “når det lige passer ind”.

Når jeg ser på, hvordan svarene fordeler sig i forhold til, hvilket klassetrin lærerne underviser på, så er det lidt flere indskolings- og mellemtrinslærerne, der har svaret “når det lige passer ind”. 

De næste svar er blevet valgt stort set lige mange gange, hvilket også fremgår af grafen.

 

Fokus på afleveringer i udskolingen? 

Da jeg så på tallene i 2022 opstillede jeg en tese om, at tallet for “Efter deres afleveringer” ville være større, hvis jeg sorterede og fx så på udskolingslærernes svar. Og ganske rigtigt, så er der en klar overvægt af lærere i udskolingen, der har valgt det med afleveringer som svar. 

Indskolingslærerne gør det i væsentlig mindre grad og mellemtrinslærerne i noget mindre grad. 

Til gengæld lader det til, at indskolingslærerne har mere fokus på at nå alle eleverne i hver time. 

Feedback ud af det blå, eller?

Nu har mange lærere svaret “når det lige passer ind”, hvilket måske gør det næste spørgsmål endnu mere interessant. 

Jeg var nemlig meget nysgerrig på, hvordan lærerne får den nødvendige data til at give eleverne god og konstruktiv feedback. Selvfølgelig kan lærernes svar dække over, at der løbende gives feedback, når lærerne stiller spørgsmål i klassen, eller eleverne arbejder i grupper og læreren går rundt. 

Men lad os se på, hvor lærerne får deres data fra. For god ordens skyld får du lige spørgsmålet og  de svarmuligheder, som lærerne også fik:

Hvad bruger du til at indsamle data på dine elever ift. evaluering. 

  • Quizzer/tests
  • Skriftlige afleveringer
  • Jeg lytter til deres mundtlige svar på mine spørgsmål
  • Jeg observerer og lytter, når de arbejder sammen
  • Jeg spørger mine kollegaer om deres oplevelser
  • Andet 

Jeg skylder lige at nævne, at lærerne igen kunne vælge alle de muligheder, de ville.

Læreren som observatør 
Lærernes brug af feedback: Hvordan og hvor ofte?

Når vi ser på lærernes svar (se grafen), så lader der især til at være fokus på observationer fra lærerens side, når det gælder indsamlingen af feedback. Begge muligheder er valgt af lige omkring 88% af lærerne.   

Det var også de to valgmuligheder, der klart fik flest stemmer i 2022. 

Ift. den type indsamling af data på eleverne, så er det måske også værd at bemærke, hvor mange af lærerne, der også spørger deres kollegaer til råds. Om det tal er højt eller lavt kommer jo selvfølgelig an på, hvilken feedback eleven skal have. 

Hvad med den mere hårde data?

Observationer og oplevelser i nuet kan jo påvirkes af mangt og meget. Og er det eneste metode, så kan fx de stille elever jo let misforstås. Derfor spurgte jeg også ind til noget lidt mere “hårdt”, når det gælder dataindsamling. 

Og her har lige over halvdelen af lærerne svaret, at de anvender test og quizzer, som en del af deres dataindsamling. 

Antallet af lærere, der anvender skriftlige afleveringer er noget højere og her ses samtidig en overvægt af skriftlige afleveringer, når vi sammenligner udskolingslærerne med lærerne på de andre trin. En forskel, der ikke gør sig gældende, hvad angår test og quizzer, der ligger mere stabilt. . 

Under “andet” gemmer sig en del svar, der sagtens kunne passes ind i nogle af de andre kasser. Fx nævnes navnet på den testtype, der anvendes af én af lærerne, mens andre har fokus på mundtligheden. 

Andre uddyber ift. elevernes mundtlighed, at der laves fremlæggelser og optrædener. 

Og så har et par stykker skrevet udstillinger og elevprodukter på. 

Hvordan bruges det tveæggede sværd så bedst?

Som det fremgik i starten, så er god feedback vigtigt ift. elevernes udvikling. 

De indkomne svar giver os ikke svar på, om lærerne giver god feedback. Det var heller ikke meningen. 

Havde jeg spurgt, så havde de fleste vel svaret “ja” på spørgsmålet om, hvorvidt de gav god feedback. Nogle havde måske svaret “nej” og suppleret med, at de ikke havde tid nok til det. 

Her er det også vigtigt at huske, at god feedback er både kontekstafhængig og afhængig af en god relation mellem lærer og elev. 

Og så må vi ikke glemme, at elevernes selvopfattelse også spiller ind ift., hvordan feedbacken modtages. 

På samme måde er det vigtigt at huske, at indsamlingen af data også afhænger meget af både format, kontekst og eleven. 

Nogle elever vil elske en Kahoot, mens andre vil frygte den. Nogle elever elsker at lave lange skriftlige afleveringer, mens andre frygter den tomme hvide side i Word.

Du kender sikkert også både den elev, der altid rækker hånden op og svarer beredvilligt på dine spørgsmål. Men lægger du også mærke til, hvem der ikke rækker hånden op? Og tænker du over, hvorfor de ikke siger noget foran klassen?

Én ting, du aldrig må glemme

Som undervisere er det i mine øjne alfa og omega, at vi aldrig glemmer billedet af motivation som et tveægget sværd. Bruges feedback rigtigt er det et fantastisk redskab til at løfte eleven, sikre motivation og være med til at give eleven en positiv opfattelse af, hvem de er. 

Jeg behøver vist ikke nævne, hvad dårlig feedback kan føre til. 

Som det sidste i denne artikel kommer her en opfordring. En opgave, om du vil. 

  • Brug tid på jeres møder, eller over frokosten til at tale sammen i teamet om, hvordan I arbejder med feedback.
  • Overvej, om du er tydelig nok ift…, hvad du forventer af dine elever.
  • Tænk over, hvilke metoder og redskaber du anvender til at indsamle den data, du skal bruge for at give dine elever feedback. Er der nok afveksling? Kunne du vælge andre former for at få en anden type data? 

Måske løser du allerede opgaven?

Men lidt ekstra refleksion og snakke med lærerne fra parallelklassen eller din leder om evaluering og feedback kan næppe skade. 

Vil du, som en del af opgaven og dialogen med andre, vide mere om, hvilke evalueringsformer, der egner sig bedst – så er EVA lavet en fin lille guide, du kan lade dig inspirere af.

Inden du får mulighed for at skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor der fx løbende kommer gode råd og inspiration (også om feedback), så får du lige et frit oversat citat fra Buddha, som jeg fandt, da jeg læste lidt op på feedback: 

“De ord vi bruger skal vælges med omhu, for folk vil høre dem og blive påvirket af dem på godt og ondt”. 

En meget god huskeregel, når vi sidder og skal til at give andre feedback.

Er du nysgerrig på mere og vil være sikker på ikke at gå glip af næste artikel, så skriv dig op til mit nyhedsbrev: