Undervisning og formidling

Skolen bør tage mere udgangspunkt i elevers egen motivation, nysgerrighed og undren

Skolen bør tage mere udgangspunkt i elevers egen motivation, nysgerrighed og undren

elevers egen motivation, nysgerrighed og undren

Når børn starter i skolen, er det ikke længere deres indre motivation, der styrer, hvad de lærer. Det skal vi voksne nok fortælle dem.

Hvorfor er det egentlig sådan?

Udgangspunktet for artiklen her er et debatindlæg, som jeg skrev tilbage i 2022. Men med den seneste rapport om motiverende undervisning (nu her, hvor maj-børn landet over lige et startet i skole), så tænker jeg, at den sagtens kan støves af og bruges igen.

Børn er nysgerrige

Børn lærer på mange måder. Bl.a. ved at stille spørgsmål. Fra de er helt små undres de over og undersøger verden omkring dem. Børns nysgerrighed driver dem til mange ting: At lære at gå, at socialisere med andre, at skelne mellem farlig og sikkert og så videre.

På et tidspunkt får børn også et sprog. Et sprog, der øger deres mulighed for at lære og udvikle sig. Nu kan de stille spørgsmål og finde svar på det, som de gerne vil vide mere om.

Så starter skolen.

Vi skal nok fortælle dem, hvad de skal lære

Børn bliver til elever og mange steder betyder det, at deres nysgerrighed tages ud af ligningen, når det gælder deres tilegnelse af viden og færdigheder. Nu er det ikke deres indre motivation, der styrer, hvad de lærer. Det skal vi voksne nok fortælle dem.

Gennem skoletiden bliver læringen mere og mere styret af, hvad andre fortæller dem er vigtigt. Det er jo f.eks., hvad vi lærere mener er vigtigt.

Eleverne arbejder med et af læreren udvalgt læremiddel som rød tråd gennem deres skoletid. Sjældent bliver de spurgt om, hvad de gerne vil lære. Eller hvordan de gerne vil lære det.

Hvorfor er det mon sådan? Er det en opfattelse af, at skolen skal være sådan? Er det et ønske?

Jeg tror det er en blanding af traditioner, læringssyn og de materialer, som lærerne har til rådighed (Lærerundersøgelsen viste jo, at lærerne fx savner analoge læremidler og mulighed for at vælge).

Er engangshæftet og taskebogen den hellige gral?

Hvilke materialer bestiller du eksempelvis til dine klasser næste år? Hvordan ser det generellet billede ud på din skole?

Hvert år, når jeg besøger skoler her om sommeren, ser jeg store stakke af engangshæfter købt hjem, så endnu en årgang kan sidde og udfylde de samme bokse med f.eks. nutids-r eller farve de samme balloner, som så mange årgange har gjort før dem.

Og det er da sikkert hyggeligt nok. Mange børn og forældre forbinder det også med skole.

Det samme kan siges om de klassiske taskebøger de får hjem. Hvert fag har sin bog og hvert år skal bogens indhold nås.

Mangler motivationen ikke i den ligning?

Det er fristende at spørge, hvor er elevernes motivation er i den sammenhæng.

Flere og flere steder begynder lærere, pædagoger og skoleledere heldigvis at fokusere på, hvordan elever motiveres og får lysten til at være nysgerrige og undersøgende (igen). Om det så hedder LEAPS, PBL eller noget tredje, så handler det bl.a. om at ændre måden du ser på undervisningen.

Tag fx det første emne eller tema, som du gerne vil arbejde med næste år.

  • Er det vigtigt for dig, at alle eleverne når frem til præcis det samme resultat?
  • Er det vigtigt, at alle elever arbejder på samme måde og i samme tempo?

Hvis svaret er ja på de to spørgsmål, så behøver du ikke læse videre.

Tænker du i stedet, at svaret er måske eller nej, så er vi to nok ret enige i, at elevernes nysgerrighed og undren skal være styrende.

Det kræver lidt, men er heldigvis ikke så svært.

Her er fire ting, det kræver for at lykkes:

1: Du skal støtte eleverne

Mind dig selv om, at du ikke behøver styre alt. Læreren skal ikke være den alvidende, der står ved tavlen og doserer, mens eleverne lydigt sidder i rækker og lytter. I stedet skal du facilitere, støtte, udfordre og vejlede dine elever i deres proces.

2: Accepter flere rigtige svar

Lær eleverne, at ting kan løses forskelligt. En klar fordel ved engangshæfter og taskebøger er, at der ofte er ét rigtigt svar. Du er endda så heldig, at det er at finde i den medfølgende lærervejledning.

Giv i stedet dine elever opgaver, hvor der kan være forskellige svar og løsninger.

3: Fejl kan være godt

Lær dine elever, at de lærer mere af processen, end af resultatet

Nogle ville måske skrive, at du skal lære dem at fejle. Men lad os prøve uden det ord. Lad os i stedet lære vores elever, at processer godt må mislykkes, ende andre steder mm..

4: Slap af

Læn dig tilbage og nyd det! Rom blev ikke skabt på en dag og det gør god undervisning heller ikke.. Det kræver noget tid at komme i gang og få det til at fungere. Du vil opleve frustrationer. Eleverne vil opleve frustrationer. Men det er det hele værd, når det kommer til at fungere!

Jeg håber, at ikke kun er mine egne, men også mange andre børn kommer til at arbejde med udgangspunkt i deres motivation, nysgerrighed og ikke mindst undren i det kommende skoleår.

Debatindlægget, der endte som et oplæg

Indlægget her kom oprindeligt i Skolemonitor, hvilket fik en skoleleder til at kontakte mig. Han var nysgerrig på, om jeg mon holdt oplæg om motiverende undervisning.

Vi talte lidt frem og tilbage, jeg kom forbi i opstartsugen og the rest i history.

For siden er det blevet til flere gode oplæg op netop motiverende undervisning rundt om på skoler i hele landet. Du kan blive lidt klogere på oplæggets indhold her:


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer