De foregående artikler i serien om Skolelederundersøgelsen har handlet om medarbejderne og skolelederne selv. 

I denne artikel bliver du lidt klogere på aspekterne omkring skoleledelse af og med elever.

Et lidt misvisende spørgsmål, men interessante svar

Noget af det, jeg bl.a. var nysgerrig på ift. arbejdet med eleverne var, om feedback og indsamling af data gennem tests og prøver ville variere meget fra trin til trin.

Derfor stillede jeg et spørgsmål, der måske er misvisende: “Hvordan måler I skolens præstationer og succes?”. 

For det jo ikke skolens, men elevernes præstationer, der måles ved fx en test i dansk.

Men på den måde selvfølgelig også fællesskabets? Og er det så også skolens succes, der måles? 

Nå – med de forbehold, så lad os se, hvad skolelederne svarede. 

Fem valgmuligheder

Jeg skylder også lige at nævne de valgmuligheder, skolelederne kunne vælge: 

• Trivselsmålinger
• Karakterer
• Test og prøver
• Elevsamtaler
• Andet

De fem valgmuligheder skulle de så yderligere angive, hvilke klassetrin de anvender dem på. 

Fokus på trivselsmålingerne

Som forventet er der fokus på Trivselsmålingerne, der jo også er et fint værktøj til at blive klogere på, hvordan eleverne oplever det at gå i skole på forskellige klassetrin. 

De indgår, som du kan se i grafen længere nede, stort set på alle trin på langt størstedelen af de skoler, hvis ledere har deltaget. 

Undtagelsen er enkelte fri- og privatskoler, der ikke har markeret det som en af de værktøjer, de anvender. 

En datadrevet skole

Der tales jo rigtigt meget om data for tiden. Da jeg i sin tid lavede Lærerundersøgelsen spurgte jeg lærerne ind til, hvordan de indsamlede data på eleverne ift. at give dem feedback.

Derfor var det i mine øjne oplagt, at jeg også spurgte skolelederne. 

Og det lader til, at danske skoler er meget datadrevne. For stort set lige mange har svaret, at de anvender test og prøver som måleinstrumenter på alle klassetrin. 

Enkelte af skolerne (privatskolerne vel at mærke) anvender også karakterer hele vejen fra de små klasser og op. 

Og så er jeg ked af, at jeg her ikke lod lederne skrive noget mere selv lige her.

For flere har svaret “Andet”, men uden at jeg har en chance for at regne ud, hvad de så også gør. 

Måske er det fx Lærings- og feedbacksamtaler, der anvendes?  

Taler vi nok med eleverne?

Måske dækker nogle af “Andet”-svarene over anderledes formuleringer af de samtaler lærerne og pædagogerne har med eleverne. 

Men lad os lige starte et andet sted. Med et citat fra en PDF, som Børns Vilkår har lavet som guide til den gode elevsamtale.

“Når du inddrager eleven gennem en elevsamtale, får du elevens perspektiv på, hvad der fungerer godt, og hvad der kan gøre det svært at komme i skole. Elevinddragelse øger sandsynligheden for at finde frem til brugbare løsninger, hvis der er behov for at justere noget i skolehverdagen. Det styrker samtidig elevens tillid til skolen og til sig selv.“ (Børns Vilkår)

Elevsamtaler er også i mine øjne vigtige for elevernes tillid til de voksne, skolen og ikke mindst dem selv. Hvorfor bruger alle dem så ikke? 

Jeg har et par mulige forklaringer, der fremgår, når data gennemgås lidt nærmere.

Fx er det skoleledere fra specialskoler, der ikke har valgt elevsamtaler. Andre kan have glemt det, da de kun har valgt én eller to af de fem muligheder.

For de manglende elevsamtaler fremgår på ingen måde entydigt i en skoleform som fx karakterer i indskolingen gjorde. 

Hvad end der er tilfældet, så skal der herfra lyde en klar opfordring til, at eleverne inddrages så vidt muligt i deres egen skolegang. 

Elevernes trivsel og mentale sundhed

Når vi nu taler om elever og deres tillid til skolen, så kommer vi heller ikke udenom at tale om deres trivsel og mentale sundhed. 

Derfor stillede jeg spørgsmålet: “Hvordan arbejder I med at styrke elevernes trivsel og mentale sundhed?” og bad lederne om at vælge de to mest benyttede af følgende:

Tre markante topscorere

Generelt er der fin spredning på, hvad skolelederne svarede. Men tre af mulighederne har fået markant flest stemmer. Fx svarede 67%, at de har enkelte medarbejdere, der kan understøtte kollegaerne gennem fx PLC. 

62% har svaret, at de løbende taler om, hvordan skoledagen og undervisningen indrettes bedst muligt, mens tredjepladsen med 58% går til Trivselsmålingerne, der bruges til dialog med de forskellige årgange. 

Kurser, kommunale indsatser og løbende kontrol

37% af lederne angiver, at de samarbejder med kommunens vejledere, når det kommer til arbejdet med elevernes trivsel. 26% af lederne arbejder på skoler, hvor fælles kurser for medarbejderne er blandt de to mest benyttede tiltag. Når det gælder de løbende indsatser (som fx tjek af morgenhumør), svarer 35%, at de benytter noget sådant på deres skole. 

Tilkøb af hjælp

På LinkedIn og i Edtech-branchen oplever jeg flere og flere eksempler på konsulenter og virksomheder, der tilbyder hjælp til arbejdet med elevernes trivsel. Derfor var jeg nysgerrig på, hvor udbredt det er på landets skoler. Med forbehold for, at skolelederne jo kun skulle vælge de to mest benyttede, er det alligevel interessant at se, hvad de svarede på de to spørgsmål om tilkøb af hjælp. 

8% af lederne svarede, at de samarbejder med eksterne konsulenter fra det private erhvervsliv. Digitale trivselsredskaber mm.. findes der, som nævnt, efterhånden mange af. Og 32% har da også svaret, at de har tilkøbt et sådant på deres skole. 

Andre tiltag rundt om på skolerne

Kategorien “Andet” er også denne gang blevet brugt af en del ledere, der har peget på nogle andre løsninger, de benytter i deres arbejde med elevernes trivsel. Fx morgensang og fokus på fællesskabet. Og inddragelse af UUV-timerne til fx et fag, der kaldes “Livsmestring” eller “Dannelse og Trivsel”. Og så kan jeg se på svarene, at  en enkelt MOT-skoleleder også har besvaret spørgeskemaet.  

På hvilke måder inddrages eleverne i udviklingen af skolen? 

Det sidste spørgsmål, som jeg berører i denne artikel, handler også om eleverne. Denne gang med fokus på, hvordan de inddrages i udviklingen af skolen. 

Skolelederne fik følgende valgmuligheder og måtte gerne vælge flere:

Trivselsmålingerne bliver diskuteret

Elevernes svar i trivselsmålingerne benyttes af 62% af skolelederne i dialogen mellem dem og medarbejderne. Dejligt at se, at så mange tager dialogen, men jeg er da lidt nysgerrig på, hvordan det mon ikke er tilfældet for 100% af lederne. 

Et andet svar, der fik mange stemmer, var muligheden med, hvorvidt eleverne bliver spurgt ind til fx Skolernes Motionsdag og andre større ting. Den mulighed havde 78% af skolelederne valgt. 

Eleverne kommer også til orde på en del skoler, når det gælder udarbejdelsen af skolens principper. Jeg havde valgt mobilpolitik som eksempel og kan selvfølgelig ikke sige, om det er skylden for, at tallet endte på 53%. Om det er højt eller lavt, det vil jeg lade være op til dig at vurdere.   

Eleverne og undervisningen

Når jeg, gennem mit arbejde, er rundt på skoler i hele landet, så ender jeg tit med at tale undervisning med lærerne, pædagogerne og skolelederne. Ofte bliver det ret konkret ift. fx co-teaching, metoder, emnevalg eller lignende. 

Derfor tog jeg nogle spørgsmål med, der gik på netop eleverne og undervisningen.  

På det måske lidt klassiske spørgsmål om, hvorvidt eleverne inddrages i valg af emner og temaer i undervisningen, svarede 57% af lederne, at det sker på deres skole. 

Tør vi spørge eleverne mere ind til deres oplevelser?

Så langt, så godt. Men hvad med der, hvor det måske gør en smule mere ondt på den professionelle stolthed? 

I en del år har jeg ladet lærere og pædagoger evaluere dem selv og deres egne evner. Ofte har diskussionen bevæget sig over i, om eleverne mon har samme oplevelse. Her har jeg også talt med ledere, der har siddet med lærere og elever, der har været forholdsvist langt fra hinanden, når det gælder opfattelsen af undervisningen og dennes kvalitet.  

Derfor var jeg spændt på at høre, hvor mange steder lærerne og pædagogerne taler med eleverne om undervisningsformen. Det har 39% svaret, sker på deres skole. 36% svarer, at eleverne løbende er med til at evaluere undervisningen. 

Hvo intet vover

Det er to, i mine øjne, meget lave tal. For vi skal da turde spørge eleverne noget mere. Hvordan skal lærerne og pædagogerne ellers finde ud af, hvordan de kan blive endnu bedre som fagprofessionelle. Og hvordan skal skolelederne finde ud af, hvordan de bedst støtter deres medarbejdere i at blive endnu bedre? 

Så en lille opfordring herfra – giv eleverne en større stemme og inddrag dem mere i den løbende evaluering af undervisningen.

Det tror jeg vil komme alle på skolen til gavn. 

Vil du holdes opdateret om resten undersøgelsen, så udfyld felterne her: