De to sidste spørgsmål, som jeg endnu ikke har gennemgået fra Skolelederundersøgelsen handler om skoleledernes ønsker for fremtiden. 

Et kig ind i krystalkuglen

Lad os starte med det, der handler om skolelederne og skolernes planer for nye initiativer eller tiltag for den kommende fremtid. %-satserne vil nok virke lidt skæve her, men det er fordi skolelederne fik mulighed for at vælge flere.

Og en skole kan jo sagtens implementere flere tiltag, så længe organisationen kan rumme det. 

Lad os, hvad de har svaret. 

To-lærertimer og co-teaching

Nu ved jeg ikke, om alle to-lærertimer på de deltagende skolelederes skoler skal bruges på co-teaching (det skal de næppe), men jeg tager nu alligevel de svar i samme kategori. For de minder jo om hinanden på den måde, at skolens ledelse mener, at det er værdifuldt, når der er flere voksne omkring eleverne. 

36% af skolelederne svarer, at de vil have fokus på flere to-lærertimer, mens 43% af lederne svarer, at de skal arbejde med co-teaching på deres skole. 

Teamsamarbejde i fokus, eller?

Flere af de tidligere artikler har også omhandlet teamsamarbejdet. Fx så jeg tidligere på, hvor meget teamsamarbejdet fylder for lederne . Derfor var det også oplagt at spørge, hvor mange, der har fokus på teamsamarbejde i fremtiden. Det valgte 50% af lederne at svare. 

Det betyder næppe, at resten ikke er opmærksomme på teamsamarbejdet på deres skoler. 

Kollegial sparring 

Præcis som med teamsamarbejdet har andre artikler også omhandlet sparring med medarbejderne og kollegaerne imellem . Kollegial observation og sparring er et område, som jeg på skolebesøg ofte oplever et ønske om meget mere af. Men jeg oplever også usikkerhed om, hvordan og hvor ofte. 

Derfor var jeg nysgerrig på, hvor mange skoleledere, der ville svare, at kollegial sparring er en del af deres fremtidsplaner. Det har 29% af de skoleledere, der besvarede spørgsmålet. 

43% har valgt mellemformer

Forrige artikel handlede en del om eleverne og deres trivsel (LINK). Det gør en af de valgmuligheder, som skolelederne også kunne vælge på spørgsmålet om fremtiden også. De kunne nemlig vælge mellemformer, der jo netop handler om at sikre, at flest mulige elever kan gå i, trives og udvikle sig fagligt på deres lokale folkeskole. 

Har de mon lyttet til ministeren, eller?

Undervisningsministeren, Danske Skoleelever og flere andre har længe efterlyst øget fokus på det, der med et noget diffust ord kaldes praksisfaglighed. Jeg tillader mig at kalde det diffust fordi det stadig er uvist for mange, hvordan de skal gøre det i netop deres fag.

Men det er måske noget af det, som de 49 skoleledere, der har svaret “Praksisfaglighed” på spørgsmålet om fremtidens planer. Det er noget, som jeg glæder mig til at høre mere om, hvordan de vil gribe det an på de forskellige skoler. 

Mulighed for at sove lidt længere

Den seneste tid har der været fokus på, at især de større elever kan have gavn af at sove lidt længere. Måske gælder det også lærere, pædagoger og skoleledere, der også kan have gavn af lidt længere tid under dynen? 

Jeg tror nu, at det er på grund af eleverne, at de på 7,6% af skolerne vil lave forsøg med senere mødetider i den kommende tid. 

Noget er i gang dette år, andet er på vej

På spørgsmålet var der også mulighed for selv at skrive andet, hvilke nogle har gjort. Det meste har jeg lagt op i ovenstående kategorier. Flere har også skrevet, at de allerede er i gang med fx teamsamarbejde eller co-teaching, men at de ikke er færdige med denne proces. 

Giv skolelederne en pose penge og de…

Var det overmodigt, at give deltagerne i min spørgeskemaundersøgelse en fiktiv pose penge og lade dem ønske selv? Nok kun ift. at sortere alle de svar, der kom. For her var der ingen valgmuligheder, men kun et frit skrivefelt. 

For god ordens skyld, så får du lige spørgsmålet med den fulde ordlyd: “Hvis du/I fik en ekstra pose penge, hvilke to områder ville du/I så prioritere at bruge dem på?” 

Skoleledernes 10 største ønsker:

Der var mange gode bud på, hvad pengene skulle bruges til. For at gøre det lidt lettere har jeg sorteret de mange svar og lavet en top 10 over skoleledernes planer for pengene. 

1: Flere medarbejdere:

På en klar førsteplads finder vi ønsket om flere medarbejdere. Det er næppe den store overraskelse, for vi har i mange år hørt skolefolk tale om behovet for øget arbejdskraft for at håndtere skolens udfordringer og opgaver.

2: Kompetenceudvikling og kurser:

Dygtige lærere og pædagoger er vigtigt for, at eleverne trives og klarer sig bedst muligt. Derfor er det fedt at se, at kompetenceudvikling og kurser er på andenpladsen, når det gælder skoleledernes ønsker. Det viser for mig, at der er et ønske om øget faglig udvikling og forbedring af undervisningskvaliteten gennem opdaterede færdigheder og viden hos medarbejderne.

3: Indretning af skolegården:

Den her overraskede mig en smule. Men det lader til, at der er stor interesse for skolegårdens indretning. Men udemiljøet er jo også vigtigt ift. at skabe et positivt og stimulerende miljø for eleverne.

4: Et Makerspace/værksteder:

Flere skoleledere giver også udtryk for, at de gerne vil opdatere deres faglokaler med nyere udstyr og/eller bygge Makerspaces. Det er jo skønt at se, hvordan flere og flere har fokus på at integrere kreativitet og teknologi i undervisningen.

5: Opdatering af bygninger:

Fokus på opdateringer af skolens bygninger handlede ikke kun om makerspaces og udstyr, men også om selve skolens skal. Her ønsker mange ledere også at bruge flere penge. Bl.a. på lydisolering, der går igen blandt flere svar. 

6: Analoge læremidler:

Debatten om læremidler har været i fokus mange steder, hvilket måske også har påvirket skolelederne. En del af dem ønsker i hvert fald at bruge nogle af pengene på flere analoge læremidler til deres medarbejdere.

7: Digitalt udstyr:

Det hele skal dog ikke være analogt, for en del ønsker også at bruge flere penge på digitalt udstyr og moderne teknologi i undervisningen. Måske er der en overheadprojektor eller to, der står til udskiftning? 

8: Færre undervisningslektioner:

Det lyder måske skørt at bruge flere penge på at få færre undervisningslektioner, men når det er lærernes undervisningslektioner og ikke elevernes, giver det fin mening. For, som flere indikerer i deres svar, så handler det om mere tid til forberedelse.

9: Mellemformer/inklusion:

Mellemformer og inklusion har jeg allerede beskrevet, omkring de planer, der var på skolerne for fremtidens tiltag. Men de gør igen her, hvor en del har angivet, at de ville bruge flere penge på netop inklusion, hvis de fik muligheden. 

10: Kompetenceudvikling for ledelsen:

Langt de fleste har i deres ønsker lagt vægt på eleverne, medarbejderne, bygninger mm.., men der er også nogle, der har ønsket flere penge til dem selv og de andre i skolens ledelse. Og det er vel forståeligt nok, at også skolens ledelse skal efter- og videreuddannes løbende. 

Blev vi klogere? 

Jeg ved ikke med dig, men meget af min nysgerrighed blev stillet. For det er da interessant at vide, både hvad der arbejdes på i den nærmeste fremtid, men også hvad skoleledernes drømme og ønsker er. 

Visionerne og ønskerne, som er beskrevet i teksten her,  afspejler en dedikation til både elevernes og medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. 

Og jeg ved godt, at datagrundlaget ikke blev så stort som ønsket. Men mon ikke, at mange af landets andre skoleledere ville skrive og ønske sig det samme?

Vil du holdes opdateret om resten undersøgelsen, så udfyld felterne her: