Hvordan får du bedst et indblik i udfordringerne ved jobbet som skoleleder? Svaret er forholdsvist simpelt: Du spørger dem.

Det er præcis, hvad jeg har gjort.

Og i de to foregående artikler har jeg set på de første fire spørgsmål i Skolelederundersøgelsen og rettet fokus på, hvad skolelederne holder mest af ved deres arbejde.

Denne artikel handler om noget mere alvorligt. Tanken er, at give dig et indblik i udfordringerne ved jobbet som skoleleder.

Udgangspunktet for spørgsmålet var, at de skulle vælge to problematikker ud, som de mente var de værste.

Politikere – bland jer venligst udenom! 

Nu tror jeg ikke, at skolelederne helt ønsker, at politikerne skal blande sig udenom, hvad der foregår i skolen. Men når 45% af lederne svarer “Politikerne og deres krav til skolen”, så er der nok noget i politikernes kommunikation og forventninger til skolen og skolelederne, som vi skal kigge på. 

Er skolelederne ikke bare sarte?

Skal de ikke bare finde sig i, at politikerne har en holdning og gerne vil blande sig? Nu vil jeg langt fra påstå, at jeg har mødt alle landets skoleledere. Men jeg har endnu ikke mødt en, hvor jeg har tænkt “her burde en politiker blande sig lidt mere”. Så måske er det forventningsafstemningen mellem politikerne og lederne, den er gal med? 

Sammen om skolen er ellers et godt eksempel på, hvordan KL og Skolelederforeningen ønsker at samarbejde om skolen. Måske er det bare ikke tydeligt nok for den enkelte leder ude på skolerne? 

Når skolen rammer forsiderne

Et sted, hvor politikerne ofte ytrer sig om skolen er i medierne. Det er også her alle de dårlige sager om AULA, Chromebooks, manglende inklusion og så videre ofte ender på forsiden. Det er måske årsagen til, at 23% af deltagerne i undersøgelsen har valgt “Medierne og omtalen af skolen” som noget af det, der er frustrerende ved jobbet.

Kan de få det til at løbe rundt derude?

Medierne er dog ikke nr. to på listen over udfordringer ved jobbet som skoleleder. Det er i stedet “økonomi”, som hele 41% har valgt som den ene af deres to muligheder.

Netop det økonomiske ved at drive en skole kan jeg godt forstå er en udfordring.

For der er så meget, man gerne vil. Så mange konsulenter, man gerne vil have på besøg og så mange materialer, man gerne vil købe. For ikke at tale om alle de lokaler, der kunne trænge til alt fra maling til tidssvarende udstyr. 

Der er bare ikke penge til det hele. Enderne skal jo hænge sammen og der skal prioriteres. Nogle gange hårdt, er mit indtryk.  

Denne kombination af finansielle og politiske pres skaber et komplekst miljø, hvor lederne konstant skal tilpasse og reagere på skiftende forventninger og ressourcer.

Det, du blev leder for …

Jeg tillader mig at starte dette afsnit med en fordom: De færreste skoleledere blev det på for at styre en skole økonomisk, eller på grund af politikerne og medierne. Det var nok heller ikke på grund af fagfordeling og skemaer (som 15% nævner som irritationsmomenter). 

Jeg er overbevist om, at rigtigt mange valgte jobbet for at skabe en bedre skole ved at skabe de bedst mulige rammer for lærerne og pædagogerne og gøre dem endnu bedre. 

Samarbejdet mellem medarbejdere – det bedste og (noget af) det værste

Den påstand bakkes bl.a. op af, at 64% svarede, at de holdt mest af “udviklingen af samarbejdet mellem medarbejderne”. Om nogle af de skoleledere også er blandt de 18%, der har valgt arbejdet med samarbejdet mellem medarbejderne som en udfordring, skal jeg ikke kunne sige.

Men når så mange ser det som en udfordring, så fortæller det mig, at vi stadig har et stykke vej endnu. Især, hvis vi lægger de 13% oveni, der har svaret at “udviklingen af de enkelte medarbejdere” er en af de største udfordringer.

Og lad os da være ærlige – alle skoler har vel en medarbejder eller to, som lederen måske er kommet lidt skævt ind på livet af. Vi mennesker er jo ikke ens og alle deler måske ikke ledelses opfattelse af, at fx det professionelle læringsfællesskab er vigtigt.

Hvad med kunderne?

Der er lige en udfordring, som vi ikke må glemme. Forældrene og eleverne spiller jo også en rolle i skoleledernes arbejdsliv. Lad os starte med det positive: 0% har valgt “mødet med eleverne”  som en af de største udfordringer. Hertil skal dog lægges de knap 3%, der i kommentarfeltet har skrevet noget, der har med eleverne at gøre.

Måske ville det være lettere uden de forældre?  

Når det gælder elevernes forældre, er det straks en anden sag. Hele 26% af skolelederne har svaret “forældresamarbejdet” som en udfordring. Hvad tallet dækker, kan jeg kun gætte på.

Men med det ene ben i skolebestyrelsen og dialogen med lærere/skoleledere og det andet ben solidt plantet i forældrerollen, har jeg et rigtigt godt råd: Vi skal blive bedre til at kommunikere.
Jeg oplever fx forældre, der allerede fra start tager flere trin op ad konflikttrappen og kræver handling, så særlige aftaler og meget mere. 

Tydeligere forventningsafstemning? 

Jeg oplever også lærere og skoleleder, der måske ikke er tydelige nok i deres kommunikation med forældrene fx når det gælder klassesammenlægninger, forældrenes rolle i barnets skolegang og så videre. 

Som skoleleder har du en vigtig opgave, når det gælder forældrene. En opgave, der starter allerede i månederne inden 0. klasse og først slutter sidste skoledag. Du skal, sammen med dine medarbejdere, konstant minde forældrene om, hvor vigtigt et godt skole-hjem samarbejde er. Hvor vigtigt det er, at forældrene taler sammen med hinanden. 

Men det ved du sikkert allerede godt. Det er jo dig, der sidder derude hver dag og taler med forældrene. 

En velbevaret hemmelighed?

Og måske er vi forældre ikke altid tydelige omkring det. Det er måske en velbevaret hemmelighed, men vi forældre vil rigtigt gerne støtte op om skolen, vores børns skolegang. Måske ved vi bare ikke altid, hvordan vi bedst gør det? 

Det er ingen hemmelighed, hvilken støtte skolelederne ønsker sig allermest.

Den artikel skal bare lige skrives først, så skal jeg nok dele den med dig!