En vigtig del af debatten om skolen er i mine øjne, om vi tilfører og udnytter ressourcerne bedst. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at stille spørgsmålet: “Får skolelederne den nødvendige støtte?”
Derfor ville jeg gerne vide, om landets skoleledere føler, at de får den nødvendige støtte og de ressourcer, det kræver for at kunne drive en skole.
På den måde er vi nået til spørgsmål nummer 7 ud af de 16 spørgsmål, som jeg stillede tilbage i efteråret.
Helt præcist formulerede jeg spørgsmålet således: “Får du den nødvendige støtte og de nødvendige ressourcer til at udføre dine opgaver?”.
Jeg gav dem en skala fra 1-5, hvor de kunne vælge at være meget uenige (1) eller meget enig (5) og så nuancere graden af u- eller enighed.
31% af skolelederne er uenige
8% svarer meget enig, mens 24% har valgt at svare 4, hvilket vel bedst kan tolkes som, at de også er ret tilfredse med, hvor meget de som skoleledere får de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.
9% svarer, at de er helt uenige og sammen med de 22%, der svarer 2 og vel også er forholdsvis uenige, tegner det et trist billede af, at en stor del af landets skoleledere ikke føler, at de har de fornødne ressourcer.
De sidste 37% lægger sig lige midt imellem. Om du vil tolke det positivt eller negativt, vil jeg lade være op til dig.
Et bestillingsspørgsmål sneg sig med
Artiklen her handler ikke kun om spørgsmål nr. 7, men en del flere af de spørgsmål, der går på at støtte og klæde skolelederne på til opgaven.
I dialogen med de mennesker, der hjalp med at sammensætte spørgsmålene i årets skolelederundersøgelse, kom der pludselig et ønske. En af mine sparringspartnere var nemlig nysgerrig på, hvad lederne tænkte ift. at sparre på tværs af kommunens skoler.
Hendes undren vækkede min nysgerrighed og derfor kom følgende spørgsmål med: “I hvilken grad opfatter du din ledelsesopgave som en del af en fælleskommunal retning?”
Lederne vil gerne samarbejdet på tværs i kommunen
Svarmulighederne på spørgsmålet var på en skala fra 1-5, hvor 5 var “meget enig” og 1 “meget uenig”.
15% af deltagerne valgte 5 og er altså meget enig i, at ledelsesopgaven er en fælles kommunal opgave. Generelt er mange skoleledere vist af den opfattelse. 40% valgte nemlig at svare 4. Omvendt svarede 22% af deltagerne 1 eller 2 på spørgsmålet.
Spørgsmål var et “bestillingsspørgsmål” fra en UCL-konsulent, der arbejder med ledelse på kommunalt plan. Et af de næste skridt er at få hendes bud på, hvordan hun tolker skoleledernes svar.
Og ikke mindst hvordan hun oplever samarbejdet på tværs af skolerne rundt om i kommunerne, men det bliver i en anden sammenhæng.
For jeg er da nysgerrig på at finde ud af, hvor meget og hvordan skoleledere samarbejder på kryds og tværs rundt om i landets kommuner.
Husker du skoleledernes udfordringer?
Inden du læser videre her, så kan det være relevant at læse de to foregående artikler i serien: Hvad er vigtigt for en skoleleder? og Et indblik i udfordringerne ved jobbet som skoleleder.
Her gennemgår jeg, hvad skoleledere landet over oplever som vigtigt. Og hvilke udfordringer, de står med i hverdagen.
Svarene på de spørgsmål er gode at have i baghovedet, når du læser svarene på spørgsmålet “Hvilken støtte kunne gøre dit arbejde lettere for dig?”
Hvordan støtter vi skolelederne bedst?
For at kunne sortere i svarene på, hvilken støtte skolelederne ønsker, så gav jeg dem følgende seks valgmuligheder:
- Sparring om personaleledelse.
- Sparring om budgetplanlægning.
- Sparring om skole-hjemsamarbejdet / kommunikation med forældre.
- Sparring om samarbejdet med skolebestyrelsen.
- Inspiration til skoleudvikling (fagligt, personalemæssigt mm.)
- Andet
Jeg bad dem om at vælge to af ovenstående.
Skolelederne ønsker mere inspiration til …
Hvis vi starter med den første valgmulighed, så svarede 48 ledere, at de ønskede sig mere sparring om personaleledelse. Det svarer til 32%.
Når det gælder budgetplanlægning, så ønsker 22% sig mere sparring om den del af arbejdet med skoleledelse. De 22% passer fint med, at 44% af lederne oplever “økonomi” som en af de største udfordringer ved jobbet.
19% kunne godt tænke sig hjælp til arbejdet med skole-hjemsamarbejdet og i den samme boldgade finder vi 9%, der ønsker sparring om samarbejdet med skolebestyrelsen.
Topscoreren er klart et ønske om inspiration til skoleudvikling, hvilket 55% af skolelederne har valgt.
Mere ledelsespower og tro på egne evner!
41 af deltagerne valgte også muligheden “andet” og 39 af dem skrev deres tanker om, hvad “andet” kunne være.
Her vil jeg bare fremhæve et par stykker.
Fx vedkommende, der har svaret “Ledelsespower og tro på at vi kan vores kram”.
Det lyder ligetil, men troen på egne evner er måske noget, der let glemmes i en travl hverdag, hvor forældre, medier, medarbejdere, politikere mm.. i jantelovens hjemland har en holdning til ens arbejde?
En af deltagerne bekymrer sig heldigvis ikke meget janteloven, men svarer “Jeg synes egentlig jeg klarer det meget fint.”.
Samme person kommer dog med et meget urealistisk, men genkendeligt ønsker: Flere timer i døgnet.
God skoleledelse kræver løbende uddannelse
Nu har jeg i en del år fokuseret meget på efter- og videreuddannelse af landets mange lærere. Ønsker vi en opdateret skole, må vi jo sørge for, at medarbejderne hele tiden har den nyeste viden og de kompetencer, der kræves.
Det ønske, krav om du vil, gælder selvfølgelig ikke kun lærere og pædagoger. Skoleledelse udvikler sig også, hvilket stiller krav til de mange skoleledere rundt om i landet og ikke mindst deres overordnede.
Derfor var det oplagt at stille spørgsmålet “Hvornår var du sidst på kursus/efteruddannelse?”
Skolelederne kommer skam afsted!
Når hele 44% af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de har været på kursus og/eller efteruddannelse indenfor det seneste halve år, så sender det nogle stærke signaler.
Lægger vi det sammen med de 23%, der svarede “mellem 6-12 måneder siden”, så tyder det på, at der rundt om i kommunerne er fokus på at efter- og videreuddanne landets skoleledere.
11% har været på kursus indenfor de sidste 1-2 år, mens 3 af deltagerne ikke har været på kursus eller efteruddannelse, siden de blev ledere. Her vil jeg dog lige retfærdigvis påpege, at de to af dem har været ledere i 0-5 år, så måske er der tale om to personer, der for nylig er blevet skoleleder?
Videreuddannelse – en fælles ting, eller?
Teamsamarbejde og det at kunne sparre med ligesindede er tydeligvis vigtigt for landets skoleledere. Derfor er artiklens sidste spørgsmål oplagt, hvis vi vil vide mere om, hvordan det går med samarbejdet i praksis.
Jeg spurgte nemlig også ind til, hvem de var afsted på kursus med sidste gang. Her svarer 49%, at de var afsted alene. Det udelukker jo på ingen måde, at de ikke samarbejdede med andre om indholdet under eller efter kurset.
18% af lederne var senest på kursus med andre ledere fra kommunen, mens 26% var afsted med hele eller dele af ledelsesteamet på skolen. De sidste 7% var på kursus med en eller flere af medarbejderne på skolen.
På tværs af de forskellige svar
Hvis vi ser på tallene lidt på tværs af svarene, så er der fx en klar tendens til, at hvis skolelederen har været på kursus med resten af teamet, eller andre ledere fra kommunen, så er der tendens til at de oplever ledelsesopgaven som tværkommunal.
Det er jo værd at overveje, hvis vi i fremtiden ønsker mere samarbejde på tværs af skolerne. Så skal vi måske i stigende grad lade dem efter- og videreuddanne sig sammen?
Tør jeg konkludere, om landets skoleledere får den nødvendige støtte?
Hvis jeg skal svare meget entydigt på spørgsmålet: “Får skolelederne den nødvendige støtte?”,
Ja – beklager, men det tør jeg ikke svare entydigt på..
Til det er min undersøgelse ikke stor eller præcis nok.
At jeg alligevel vælger at skrive denne artikel, er det fordi jeg mener, de 152 skolelederes svar er med til at give os et indblik i deres hverdag.
Det indblik kan vi med fordel bruge som en del af debatten om, hvorvidt vi hjælper landets skoleledere nok med at udføre deres opgaver.
p.s. vil du være sikker på at få seneste nyt om skolelederundersøgelsen, så skriv dig op her: