Artiklen her handler om skærme i skolen og er anden tekst om temaet, der tager udgangspunkt i Lærerundersøgelsen 2023.
Har du ikke læst den første artikel endnu, så anbefaler jeg, at du lige bruge 3 minutter på den.
En kamp om opmærksomheden
“Efter min mening burde pc også låses inde og kun tages ud ved undervisningsbrug. Opstart af timen ved 4. – 9. Klasse besværliggøres meget pga. børnenes “afhængighed”. Det er en hård kamp at få alles opmærksomhed.”
Ovenstående citat kom i undersøgelsen under, hvad skærmene bliver brugt til.
Ud over at være en skarp kommentar til skolens skærmpolitik, så er det også en god overgang til det næste spørgsmål fra Lærerundersøgelse.
Spørgsmålet gik på, hvorvidt det er sværere at styre elevernes koncentration, når de arbejder på en computer.
Som du kan se på grafen, så er langt de fleste enige i, at det er sværere at styre elevernes koncentration, når de arbejder med en computer.
Men betyder det så, at vi skal droppe computere?
Eller betyder det, at vi skal fokusere endnu mere på, hvordan vi bruger dem?
Hvad bruges skærme mon mest til?
Jeg har en påstand eller tese om, hvorfor det med skærme fylder meget i debatten. Og hvorfor mange kan få den oplevelse, at eleverne sidder foran den hele tiden.
Det er ret simpelt, men jeg tror bl.a. det skyldes, at eleverne tager deres noter digitalt.
Derfor ville jeg i 2023 gerne have lærerne til at svare mere konkret på, hvad skærmene bruges til. Derfor fik du følgende valgmuligheder:
- at anvende digitale læremidler (fagportaler).
- grammatik og/eller regneopgaver, hvor eleverne træner deres færdigheder.
- elevernes noter.
- at lade eleverne undersøge, finde informationer og lave præsentationer.
- quizzer, tests mm.. til evaluering af undervisningen.
- at støtte de svage elever med fx læsevanskeligheder.
Og så kom jeg til at lade “andet” være en mulighed i starten af undersøgelsen (ved en fejl), hvilket gør at jeg har fået enkelte uddybende citater.
For at være helt præcis vil jeg også lige nævne spørgsmålet i den ordlyd, som lærerne fil præsenteret: “Vi bruger primært skærme i skolen til … (vælg to)”
Vi har én klar vinder
At anvende digitale læremidler kommer med 71,6% af stemmerne ind på en klar førsteplads.
På andenpladsen finder vi muligheden med støtte til fx læsesvage elever, der har fået 54,3% af stemmerne.
Brug af computere/skærm til at lade eleverne undersøge, finde informationer og lave præsentationer kommer ind på tredjepladsen med 49,8% af stemmerne. Skarpt forfulgt af færdighedstræning i form af fx grammatik- og regneopgaver.
Quizzer m.m. får 24,5% og de noter, som jeg troede ville score højt, er blevet valgt af 216 læreret som en af to primære funktioner, når der bruges skærme i undervisningen. Det svarer til 16,5%.
Nu bad jeg specifikt lærerne om at vælge de to mest benyttede, hvilket har fået et par stykker til at uddybe, at de skam bruge skærme til det hele.
En fremhæver også, at de bruges som ordbog i sprogfag, mens to andre skriver at deres skole er så it-baseret, at alt foregår på computer.
I grafen herunder kan du se, hvordan brugen fordeler sig:
Mobiler i skolen – hvordan ser det ud?
Artiklens sidste spørgsmål er et, som jeg ret hurtigt fortrød, at jeg havde glemt i 2022. En del af debatten handlede (og gør vist stadig) om, hvordan det så ud med mobiltelefoner i skolen.
Så det kom øverst på min liste med spørgsmål, der skulle med i 2023.
Lærerne fik følgende valgmuligheder:
- De er i elevernes tasker.
- Eleverne afleverer deres telefoner og de låses inde.
- Eleverne afleverer som udgangspunkt deres telefoner, men vi bruger dem af og til i undervisningen.
- Telefonerne afleveres ved timens start og udleveres i pauserne.
- Telefoner er forbudt på skolens område.
- De bruges løbende som en del af undervisningen.
- Der er ingen regler, og eleverne sidder med dem i timerne.
Det lader til, at de fleste skoler har en mobilpolitik
Den helt store vinder er den mulighed, hvor telefonerne afleveres og låses inde. Sådan fungerer det på 47% af skolerne, hvis lærere har været med i undersøgelsen.
På 27,6% af skolerne afleverer eleverne deres telefoner, men de tages i ny og næ i brug.
205 (15,7%) af lærerne har svaret, at telefonerne er i elevernes tasker. På 5% af skolerne afleveres telefonerne og udleveres i pauserne.
14 (1%) af lærere har svaret, at mobiler er helt forbudt på skolens område.
En færre (13, så stadig 1%) har svaret, at der ikke er nogen regler, og eleverne sidder med dem i timerne.
Det tyder på, at der på de fleste af landets har skoler en mobilpolitik.
Nu var det også kun 8,9% af lærerne, der mente at “Mobiltelefoner og andre digitale forstyrrelser” var en af de største udfordringer ved lærerjobbet.
Der var også enkelte kommentarer fra lærere, hvis virkelighed ikke passede med mine muligheder. Eller som ønskede at uddybe, som fx denne fine kommentar:
“De skal låse deres telefoner inde, men jeg samler dem aldrig ind, da jeg stoler på, at mine elever kan styre det. Det handler om relationen mellem lærer elev. Endnu har ingen elever brudt denne tillid”.
Jeg burde nok også have spurgt ind til…
Det er altid let at være bagklog, men da jeg sad og udvalgte spørgsmål, tog jeg chancen og fjernede et par stykker. Fx fjernede jeg det med, hvad lærernes største udfordringer ift. at anvende digitale læremidler.
De to største årsager var dengang GDPR og programmer, de ikke måtte anvende. Og manglede mulighed for at indkøbe de teknologier, som lærerne gerne vil anvende.
Den allerstørste årsag var “Manglende viden om, hvordan tingene kan bruges i undervisningen.”.
Tallene har næppe ændret sig meget her. Og her finder vi måske en del af svaret på de frustrationer både lærere og elever taler om, når det gælder “forkert” brug af skærme.
Jeg spurgte heller ikke ind til oplevelsen af at blive støttet af ledelsen sidste gang. Hvad de svarede på det i 2022, kan du læse i artiklen Skærme i skolen.
Af Anders Peter Nielsen, januar 2023.
p.s. husk, at du kan tilmelde dig mit ugentlige nyhedsbrev og holde dig opdateret om Lærerundersøgelsen.
Men du modtager skam også meget andet godt fx i form af inspiration og andet godt: